På Damrak ligger turist- og souvenirbutikkerne som perler på snor. På Damrak vader man rundt i mennesker i efterårsferien. Også på andre tidspunkter af året, kan her være tæt, men jeg har aldrig oplevet menneskemængder i den størrelsesorden vi så denne gang. Sild i tønde. På Damrak er vi sjældent og mest fordi, vi er på vej. Enten til Haarlem af langsom, men herlig rute gennem byen eller en smut ind i Red Light.

På Damrak får man for øvrigt nogle fantastiske pommes frites…

På Damrak ligger også Børsen. Det farverige ur på tårnet er noget af det første, man får øje på, når man bevæger sig ned ad gaden.

Amsterdam byggede verdens første børs. Nogensinde. Ikke denne, men en anden, som blev bygget i 1611. Siden har der vist været mere end en afløser og i dag er det altså denne bygning fra 1903, som engang rummede børshandlen i Amsterdam. I dag er her konferencecenter.

Byens borgere var absolut utilfredse, da de blev præsenteret for Berlages forslag til den nye børs. Byggestilen faldt helt udenfor den pompøse og detaljerige facon, man var vant til og mange var mere end almindeligt utilfredse. Man kan måske godt forstå det, når man ser sig omkring på Damrak. Amsterdam er en by fuld af gamle, traditionelle huse med detaljer allevegne og absolut det modsatte af enkelhed.

Man siger, at Berlages børs blev starten på den moderne, hollandske arkitektur og f.eks. arkitekter som Mies van der Rohe er stærkt inspirerede af netop Berlages brud med det pompøse, men det har befolkningen med sikkerhed været ligeglade med, hvis man havde fortalt dem det, da de så Børsen vokse frem i begyndelsen af det forrige århundrede.

På samme måde som man dengang protesterede, er der i dag gang i endnu en protestbevægelse, som vel egentlig også er rettet mod Børsen, men på et anderledes overordnet plan. Occupy Amsterdam har slået lejr ude på Beursplein ved siden af Børsen…

Måske kan størrelsen af lejren ikke måle sig med den i London, men den er her og den er stabil og vedholdende.

På Damrak protesteres. I stilhed, men synligt for enhver.