Tag Archive: Strik & Hækling

Trukket i pit

Jeg fik en dag, som endte med at vende helt forkert. En dag, hvor albuen larmede, men jeg på trods alligevel fik arbejdet mig gennem de fleste af mine forpligtelser.

Nu er jeg trukket i pit, mens jeg samler kræfter til et helt specielt stykke arbejde i næste uge. Tidligere i dag var vi to ud af tre kolleger, der var til de indledende øvelser og for at sikre, at jeg kan holde til opgaven, må jeg give min albue mest mulig ro. Det betyder, at jeg ikke tolker mere denne uge. Det betyder også, at jeg ikke kommer til at sidde meget ved computeren. Mine opdateringer herinde er nok ikke dem, der trækker flest tænder ud. Jeg kan snildt sidde stille og betjene mig af tastatur, men at arbejde med en mus går lige i albuen, så den slags er også indstillet for en tid, ligesom strikken sikkert må hvile, for at sikre, at albuen holder, som den skal.

Laneway

Jeg er i gang med Laneway af Veera Välimäki. Ulla bar sin i forrige weekend, hvor vi var så heldige at nyde godt af hendes gode hjælp i forbindelse med Garnudsalgs Åbent Hus-arrangement. Jeg forelskede mig lidt i den tunika-kjoleinspirerede model med den finurlige og skæve facon – ligesom mig ;-)

Laneway

Jeg strikker den i Tweed Me Please. To tråde sammen med Pacalina og ind imellem udskiftet med en rest råhvid silke, jeg havde stående på hylden.

Den bliver noget så lækker. Let, smuk og så er den tillige med rigtig sjov at strikke, fordi jeg hele tiden har lyst til at se, hvordan den falder, jo længere og mere skæv forstykket bliver. Nu må den hvile eller i hvert fald må strikketiden begrænses, så jeg hele tiden har styr på albuen og det ikke udvikler sig yderligere. Lige nu står den nemlig kun og larmer og er ikke for alvor i udbrud. Det skal blive ved med at være sådan, hvis du spørger mig.

PS – jeg ved godt, hvad der hjælper på min albue. Jeg har været her før. Lige nu er det ro og absolut ingen anstrengelse, så det prøver jeg at efterleve :-)

Spørger du mig, var det sjovt, selv om det nu gør ondt!

Så kom vi på den anden side af åbningen af Garnudsalg og det har været helt og aldeles vidunderligt, sjovt, fantastisk og dejligt. Vi er overvældet af den store interesse, de mange positive tilkendegivelser og de utroligt søde kunder, der har kigget forbi de sidste tre dage. Vi er glade. Utroligt glade faktisk :-)

Åbning af Garnudsalg, Indkildevej 4, 9210 Aalborg SØ

Vi er også – når sandheden skal frem – lidt trætte. Vi arbejdede intens med at få alting gjort klar og det lykkedes, men det krævede også et stort arbejde, hvor alle har ydet maksimalt. I dag holder de fleste af os fri. Velfortjent fri. Kenneth og Lisette arbejder. De skal opdatere vores internetbutik, så alle de, som ikke havde lyst eller mulighed for at kigge forbi, også får chancen for at få fingre i alle de skønne fibre :-)

Mig? Jeg har en tennisalbue, som er sprunget op. Alt for mange hundrede kilo garn, der er flyttet fra disk og over i pose er formentlig min banemand, så nu sidder jeg her med armbind, medicin og ondt. Sådan kan det gå og spørger du mig, var det sjovt, selv om det nu gør ondt. Det var det bare!

Ved vejs ende…

Jeg er ved vejs ende. De sidste pinde er strikket under dynen denne morgen, ligesom monteringen er foregået i sengen med kaffen indenfor rækkevidde og tv’et til at underholde. Dovenskaben længe leve. Påskedagene er fulde af den. Jeg kan lide det.

Jeg synes, at de lange pinde, inden man deler til ærmer og krop, er næsten dræbende, men de har alligevel ikke kureret mig, for jeg har lyst til at strikke endnu en i en helt anderledes let udgave.

Endelig færdig...

Jeg har ganske få meter tilbage et et enkelt nøgle Kid Mohair, men det rakte. Sølle 750 meter til en hel sweater. Det er imponerende, tænker jeg.

Topp-ned-Topp

Sweateren er vasket og ligger til tørre. Oppe på spisebordet ligger den lige nu, mens den venter på, at jeg får skabt optimale tørre-muligheder udenfor i den friske luft.

Jeg er fristet til at strikke endnu en i en kombination af Blackhill Silk Kid Mohair og Blackhill Højlandsuld. Den ville blive fnuglet og smuk, er jeg sikker på.

Strikketøj, tid og torsdag uden planer…

Påskedagene ligger åbne og så er der tid til …

Måske vi bare skulle pakke en taske og montere de lange ben? Måske skulle vi stryge til Berlin og se på nyudsprungne træer? Måske skulle vi køre ind i Frankrig, bare fordi vi kan? Måske skulle vi køre ned og nyde den friske luft i Harzen i selskab med pensionister og vandreglade europæere? Måske skulle vi blive lige her og nyde, at vi har tiden til at være ude og plante lidt af det, der skal gøre en have? Måske vi bare skal lave æggekage, spise sildemadder og sidde ude på Feddet med en snaps og hinanden? Måske vi skal køre ud og knække nakken på en anemone eller to? Måske skulle jeg læse en bog eller to? Måske …

Muligheder er der nok af og jeg tror tiden må vise, hvad vi ender med at putte i denne påske. I hvert fald skal strikketøjet røres. Jeg er multi-strikker, som har flere projekter i gang på én gang og for tiden når jeg ikke mål med mange af dem. Jeg taber interessen. Jeg kan ikke finde ro og stamina til at færdiggøre. Jeg lægger dem i et hjørne og glemmer alt om dem, fordi jeg starter en ny idé. Jeg er vægelsindet, men ét projekt vokser for tiden; min Topp-ned-topp.

Strikketøj

Jeg strikker med tre tråde. En islandsk entrådet uld, en silke/hør og en Kid Mohair. De to første kvaliteter er nogle af de tilbud, Kenneth har haft de sidste uger og de er vist forlængst solgt. Den tredje ligger på hylderne lidt endnu :-)

Jeg er meget spændt på resultatet. Jeg skal ende med mere end 500 masker på de sidste runder. Jeg håber, at resultatet er sliddet og de lange omgange værd, men der er strikketimer endnu, inden jeg ved det. Påsken er velkommen. Jeg elsker at strikke. Nu er der tid til det :-)

Loading...
X