I denne weekend kommer nogle af mine bedste venner Susanne og Erik…
Hvorfor er der weekender, som i samme øjeblik de begynder, bare ikke må ende? Kender du de weekender? Jeg elsker dem og ser frem til dem med forventning om at det hele bliver fantastisk. Bliver jeg så skuffet? Tjaaa, nogen gange men sådan er livet jo indrettet – life sucks… and then you die…
Mon ikke denne weekend bliver en af dem vi kan leve længe på – det tror jeg!
Ja, utroligt nok så fortsætter livet…
Far er død for snart 2 måneder siden og jeg er forlængst videre. Nogen gange stopper jeg op et øjeblik og overvejer hvorfor det er sådan, men jeg når altid frem til at jeg bare er en korkprop. Nok ryger jeg under overfladen, men kun ganske kortvarigt. Jeg dukker altid op til overfladen igen. Heldigvis.
1 kommentar
henriette hald
22. april 2013 at 14:32Noget siger mig at NOGEN… snart skal have jubilæumsgaver ;) Tænk engang, hvor meget der er sket siden begyndelsen og hvor mange venner du sikkert har fået siden også.
Da jeg jo nok ikke kan være på nettet lige på datoen, så husker jeg at skrive tillykke nu, og så bliver det spændende om der kommer ti år mere med ord fra det nordjydske.
Kærlig hilsen
Henriette :)