0

Hverdag

Så er endnu en weekend forbi og hverdagen har indfundet sig igen. I går var en dum dag på arbejde – først kørte jeg 130 km uden grund, for da jeg nåede frem, havde de sørme glemt at ringe til mig og sige at det ikke var nødvendigt at jeg kom! Bagefter sad jeg 50 minutter og gloede ind i en væg nede i en reception, fordi man på den virksomhed ikke kunne finde ud af at hente mig…

Dum dag!

I weekenden har Oline været oppe hos mormor og som jeg skrev, skulle Alexander og jeg i haven igen. Det kom vi også – vi fik sået og plantet en masse nede i køkkenhaven, men vi glemte at tage et billede, så det får lige vente lidt endnu. Det regnede godt og vel, så til sidst måtte Alexander ind i drivhuset og sidde, mens vi andre såede videre. Hold op, vi var våde, da vi var færdige…

I dag venter et fagmøde og derefter en tolkning ude i horisonten – det er en okay dag, så det skal nok gå…

Er forøvrigt blevet bidt af at spille Age of Empire igen, så de sidste par aftener har jeg været at finde ude i The Zone, hvor jeg slås med alle de små drenge…

Jeg har stadig håndelaget, så det er herligt!

Du vil sikkert også kunne lide