0

Ka’ du huske…?

I 1992 gjorde Dan Turéll sig den ulejlighed at hylde hverdagen. Hvor er jeg dog enig med ham. Jeg holder også meget af hverdagen og jeg er pinefuldt bevidst om, at den er en gave.
Livet er, i al sin enkelthed, så uendeligt skrøbeligt , så man i et nu kan befinde sig i orkaner, storme med meterhøje bølger og kulingstyrker som næsten ikke er til at forstå. Når man i et stykke tid har drevet rundt i uvejret, kommer man til at påskønne hverdagen.
Jeg ELSKER hverdagen, for der er ofte uvejr på mit livs sti…

Du får lige genopfrisket den smukke tekst her:

Jeg holder af hverdagen
mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel aldrig er helt så kendt
familiens på én gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
morgenkyssene
postens smæld i entréen
kaffelugten
den rituelle vandring til købmanden om hjørnet
efter mælk, cigaretter, aviser –
Jeg holder af hverdagen selv gennem alle dens irritationer
bussen der
skramler udenfor på gaden
telefonen der uafladeligt forstyrrer det smukkeste blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
fuglene der pipper fra deres bur
den gamle nabo der sér forbi
ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er komnmet i gang
den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
den lille hurtige på den lokale
når vi alle sammen mødes med indkøbsposerne og tørrer sved af panderne –
Jeg holder af hverdagen
dagsordenen
også den biologiske
de uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
den obligatoriske barbermaskine
de breve der skal skrives
huslejeopkrævningen
afstemningen af checkhæftet
opvasken
erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape –
Jeg holder af hverdagen
ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
det skal til
med alle sine efterladte slagger
så meget usagt og tilnærmelsesvist
svævende og hængende i luften bagefter
som en art psykiske tømmermænd
kun hverdagens morgenkaffe kan kurere –
Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble!
men hvilken Iykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte
alligevel ikke helt så kendte
samme udsigt.
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen …

Du vil sikkert også kunne lide