0

Skal den være med blonde?

image Så er tiden ved at være kommet… Vi skal høste frugterne af vores arbejde i det tidlige forår. Små kerner puttet forsigtigt i pottemuld. Vandet med kærlighed og passet med omsorg. Langsomt spiret og siden gødet og flyttet ud til et af de bedste steder i køkkenhaven, hvor vi siden har besøgt dem med jævne mellemrum.
Vores græskar er blevet STORE! Faktisk er de blevet kæmpestore og et fyrfadslys forslår slet ikke, men et alterlys fra Vor Frue vil nok kunne oplyse de lygter vi skal have lavet i weekenden. Herhjemme vil mor gerne pynte dem med blonder, men med yngste og ældste i arbejdsgruppen, bli’r det sikkert mere noget der rimer på uhygge…

Vi skal hygge os, skal vi! Vi har ferie allesammen i næste uge, så græskar-mænd kan vi sagtens nå at lave. Bage kager, spille spil og bare have god tid, er noget vi alle kan lide :-)

Du vil sikkert også kunne lide