Pladder-romantik…?

Når man bor i et bondehus fra 1863 og har små lavtloftede stuer med buede ruder og en gårdsplads så smuk. Når man er en smule pladderromantisk…

Julebarometeret står på 30% – jeg regner bestemt med, at jeg skal opleve en juleaften, hvor vi kan sidde og kigge ud på store, smukke snefnug, som daler ned fra den natsorte himmel. Sidde med kaffen og cognac, frugt og nødder, slik og chokolade og kigge ud gennem de småsprossede med intens julestemning, som bare omfavner og varmer.

Hvor ville det være skønt, at vi kunne stå op julemorgen til et snedækket landskab – i løbet af eftermiddagen ville vi skynde os ud i haven og trille snemænd og snekoner, som skulle stå og pynte resten af juledagene. Fugle-neg og brødskorper ville være svære at finde, for de ville ligge som hvide skulpturer derude, hvor snefnuggene hvirvler ned og vi ville skynde os ud med lidt ekstra til de stakkels forfrosne fugle, som også skal mærke det er jul.
Fordi jeg sikkert er dopet af ketoganer i en sådan grad, at jeg ikke kan mærke fra tå til talje, ville vi skynde os at køre til Rold, hvor vi ville gå gennem en smuk og vinterklædt skov fyldt med mystik og trolddom og måske ville vi endda møde heksen, hvem ved…
Det er jul, så man må godt ønske…

– lad det sne… lad det sne… lad det sne…