En kimen afbrød min ellers så velfortjente nattesøvn ved 2.30-tiden. Derfor har jeg fungeret på linie med en zoombie i dag, men heldigvis i meget forstående selskab.
Emma skulle hentes, for det var nu. “Og I er her vel snart, ikke?”. Jo, vi var der indenfor 20 minutter og Emma blev hevet ud af tornerose-søvnen og puttet ud i bussen tæt svøbt i sin stadig varme dyne.
Småsnakkende fandt hun sig til rette inde på madrassen ved siden af Oline og Alexander som vågnede og kigge op i spændt forventning. “Er det nu?”.
Det var nu… og siden har vi ventet, men nu er hun her!
Emma er blevet storesøster. Hun har fået en lillesøster, som ikke er så lille endda, men allervigtigst så var hun ventet med glæde, så herfra ønsker vi tillykke og glæder os til at se hende og hendes forældre – og tak… fordi vi fik lov til at låne storesøster så længe.
Lillesøster har noget at leve op til der…
2 kommentarer
Liselotte
1. juni 2004 at 14:20Det lyder til at have v?ret en fin ordning med veninden lige nedenunder. Det fungerede ogs? fint her selvom Emma, som er 4?, har lidt sv?rt ved at forst? at babyer er S? kedelige… ;-)
Yrsa
1. juni 2004 at 07:44Nej hvor hyggeligt at blive v?kket med den besked! Man forst?r med det samme ikke ?
Husker da vi ventede mellemste – vi havde en veninde, hendes mand og 2 b?rn boende i 5 uger s? det var nemt lige at g? ned af trappen og sige “Vi k?rer nu – s?rger I for at Andreas kommer med bussen 7.20 ?” :-)
Det gjorde de selvf?lgelig og jeg var hjemme igen til at tage imod ham fra bussen 15.10.
Der er nu ikke noget som f?dsler som kan f? vandet op i ?jenene hos mig :-)