Matrix… endelig…

Vi har lige set Matrix. Altså nummer et, for jeg startede jo med Matrix Reloaded. Muligheden for at se Reloaded bød sig tidligere i år og manden i huset påstod hårdnakket, at jeg sagtens ville kunne følge med uagtet at alene nummer et tilsyneladende havde været en kende kompliceret. Jeg forsøgte. Gjorde mit bedste. Og fattede ikke ret meget…

I aften kom så etteren og da jeg ikke havde set den og yderligere havde haft en anelse problemer med at håndtere begreberne i Reloaded, tænkte jeg at nu var chancen der, for at få lidt styr på det hele.

Lad mig sige så meget, at det ikke hjalp meget at se den. Jeg syntes stadig, at historien er kompliceret, men til gengæld havde Oline ikke spor problemer med at håndtere de 2 parallelle universer. Historien blev aldrig mere kompliceret for hende, end hun endda kunne forklare mig tingene undervejs. Imponerende, som den unge evner at rumme og holde styr på ting. Hun kaster sig bare ud i historien og sanser, oplever og accepterer undervejs.

Gud ved hvad det er der gør forskellen. Jeg overvejer om det i virkeligheden er min trang til logik og forståelse, som hele tiden forhindrer mig i at opleve eventyret – det er det sikkert og det er i grunden trist…