Morgenens største udfordring har været, at få lov til at koge lage til mine grønne syltede tomater i fred for hvepse. Jeg troede, at de var døde og borte. Væk for denne gang, men nej. De har gemt sig, for tilsyneladende at indlede en offensiv i det sekund jeg startede syltningen.
Vi har kæmpet bravt om pladsen ved gryden og heldigvis vandt jeg, men der var øjeblikke hvor jeg var i tvivl. Nu er jeg dog endelig færdig og de sidste soldater har forladt slagmarken, hvor kun en ram eddikelugt vidner om det drama der udspillede sig for ganske kort tid siden.
Nu er der bare tilbage at vente 1 måneds tid. Så er de spiseklar sammen med æblechutney og rødbeder. Mums…
4 kommentarer
Liselotte
12. oktober 2004 at 17:56Jamen tusinde tak for roserne Helle :-)
Du skal v?re velkommen til et genkig. Jeg bes?ger skam ogs? din med mellemrum :-)
Helle
12. oktober 2004 at 17:49Hej!
Kom tilf?ldigt forbi (og det er ikke sidste gang!) – sp?ndende og flot blog…ganske simpelt!
Vh Helle – med svigerfor?ldre i Gug!!
Liselotte
12. oktober 2004 at 12:07Jeg h?ber s?rme de er hovedpinen v?rd, for den er kraftig og vedvarende lader det til. Eddiken blev en tand for meget for mig. F?j for den…
I morgen skal jeg sylte gr?skar ;-)
Ekaterina
12. oktober 2004 at 11:32mmmmmmmmm, l?kkert.. Ser godt ud! :-)