Jeg hader ikke…

Nu har jeg flere gange hørt mennesker sige, at deres absolutte hade-måned er november og det er naturligvis slet ikke fordi det ligger til mig, at lade mig fornærme over, at de hader min fødselsdagsmåned. Nej, slet ikke, men jeg forstår det ikke. Hvorfor pokker hader de november?

I dag mødte jeg endnu en, som erklærede, at november er den absolut værste måned på året. Jeg forstod endnu en gang ikke hvorfor, men da hun spurgte mig, hvilken måned jeg så hadede, kom jeg til kort. Jeg hader ikke nogle måneder. Jeg er måske mindre begejstret, men jeg hader ikke. Alligevel begyndte jeg at overveje hvilken en jeg synes mindst om og herfra var der ikke langt til overvejelser omkring hvilken en jeg er gladest for, så her kommer de…

Måneden jeg er gladest for må blive august. August er en måned, som ikke kan skuffe mig, for jeg har ingen forventninger til den. Den kan indeholde store mængder sensommer-regn eller den kan overraske, hvilket den ofte gør, og give os et massivt antal rigtigt varme sensommerdage, som kan og skal nydes til sidste sekund.

August byder også på mentalt og fysisk overskud. Den byder på en overflod af afkast på forårets tidlige arbejdsindsats i form af masser af bær, grøntsager og frugter, som kan syltes og nydes, når vinteren snart banker på.
Den byder på masser af spontane ture i Østerådalen, som på det tidspunkt er fyldt med fugleliv, insekter og smukke planter, som allesammen står i fuldt flor. I august føles det som sommeren byder på ekstra gaver i form af varme solskinsdage og lune nætter.
Skulle det regne i august er også det helt specielt. Sensommerregn er varm og en tur ud i en tordenskylle er mere en fornøjelse end det er en pine…

Måneden jeg er mindst begejstret for er marts, som i den grad kan drille mig. Når jeg når til marts, er sneen ikke længere villig til at lægge sig som et smukt lag pudder på træer og buske. I stedet er temperaturen som regel så høj, så snedrysset hurtigt ender med at være misfarvet smat på gade og vej.
Ind imellem skinner solen og op af jorden vælter nu krokus og hyacint med bud om foråret, som venter lige om hjørnet. Det kan bare være så pokkers svært at få drejet om det hjørne, så når jeg tror, at det er nu… vælter sneen igen ned og forvandler alt til gråt pløre. Jeg frustreres, for ville vejret da bare bestemme sig, men jeg hader altså ikke… jeg syn’s bare at det er så pokkers ubeslutsomt og derfor ender jeg altid med den forkerte påklædning og en massiv forkølelse. Ubeslutsomme marts må blive den måned jeg er mindst begejstret for…