Efter en koncentreret weekend – både hvad gælder det ene og det andet – har vi sendt feriebarnet hjem og taget hul på den mere seriøse del af festen.
Der skal forberedes til en arbejds- og skoleuge, så tøj skal vaskes, tasker skal pakkes og jeg er ikke halvt færdig med det jeg burde. Helt ærligt… jeg gider bare overhovedet ikke lave mere denne weekend, så det vil jeg heller ikke gøre. Jeg vil snart smutte under dynen i stedet for. Sove lidt lys sammen til i morgen, for der er massivt underskud på den konto og så løber jeg hellere lidt stærkere i morgen tidligt.
Guirlanderne er forøvrigt blevet suppleret af endnu en massiv og voldsom sag. Mønstrede bogstaver som siger “Glædelig Jul”, hænger nu og generer ovre på skabet i køkkenet. Guirlanden er smuk, men pokkers upraktisk med tanke på de mange gange i løbet af en dag vi kommer til at skulle manøvrere udenom den, for at komme ind i omtalte skab.
Jeg har bestemt, at den slags uvigtige detaljer ikke skal forhindre mine kreative udfoldelser, så den hænger der – og det bli’r den ved med… altså!
Grinchen, Julen der var stjålet, blev endelig set tidligere i dag og det med stor fornøjelse, mens de weekend-ramte voksne lå på skift i sofaen og stønnede. Der blev spist æbleskiver, is, slik og gabt om kap, mens vi grinte godt og vel af borgmesteren, Martha og Grinchen, som med ringe succes prøver at forhindre julens komme. Helt som det sig hør og bør, kan den slags naturligvis ikke stoppes…
Åh ja… og så fik jeg en dejlig kølende fodcreme i min pakkekalender i dag. Den syn’s jeg da forøvrigt nok lige at Kenneth skulle overveje at prøve… på mig… snart…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.