Julegaver…?

– dem har jeg da ikke købt endnu…
Og hvorfor skulle jeg gide at hidse mig op over det?

Ja, jeg er endnu ikke nået til at købe julegaver, men det har vel heller ingen hast altså. De skal nok blive færdige i god tid. De par stykker, som skulle til Sjælland er afsendt med julepost-kurèr (mor), så de er i hvert fald sikkert i havn nu. Hun har formentligt passet på dem med livet som indsats hele vejen over Storebælt.
Hun havde naturligvis inden turen til storbyen, plaget mig med fordringer om julegaveønskelister og forberedende store “julegave med til København – eksamen” siden november måned. Sådan skal det være med hende, eller jeg bliver bekymret.
Resten får jeg vel sørget for i løbet af fredagen, HVOR JULEFERIEN JO STARTER. Drop bekymringen – du skal nok få din julegave…

Apropos juleferie, så er det også tid for årets julebagning. Der mangler stadig småkager, kranse, horn og den famøse julekage, som er en uundværlig del af juledagene herhjemme. Der er visse traditioner, som kan revolutioneres, men ikke den… og dog, måske den skal erstattes med denne her. Derfor skal der gang i bageriet i løbet af ganske få dage og den slags kræver lidt planlægning, hvis vi ikke skal drukne i alskens overflødigt bagværk.

At grunde jeg ikke forstår, kan jeg ikke finde ud af at bage efter en opskrift. Jeg er NØDT til at tilføje og lave om og naturligvis kan jeg i hvert fald slet ikke nøjes med den beskrevne mængde. Der laves ALTID mindst dobbelt portion, for så er der nok til at glæde (plage?)naboerne med også.
Dette resulterer i, at jeg midt i januar står med et mindre brødudsalg og uanset hvor mange gange jeg genopfylder naboens småkagedåser, er der alligevel masser af velsmag tilbage.
Eller velsmag er måske så meget sagt, for ærlig talt er man træt i januar. Træt af småkager og marcipan-fyldte horn, julekage med fyld, som får englene til at synge og sindrigt pyntede kranse. Konceptet holder kun i december. Jeg burde med tiden blive klogere, men af uransaglige årsager sker det tilsyneladende ikke.

Til gengæld gider jeg hidse mig op nu… for…

Jeg VIL altså ind til byen og det SKAL SNE med fnug på størrelse med en barnehånd, folk skal være glade og den varme chokolade skal indtages med udsigt til skøjtebanen. Turen ned af strøgene skal være stemningsmættet og smuk og når jeg bli’r træt, skal jeg naturligvis ind at sidde på en af de smukke restauranter inde i midtbyen og spise en fantastisk frokost, mens jeg stille og varm kan sidde og nyde udsigten til alle de travle mennesker, som farer forbi ude på gaden.
Mine børn skal opføre sig eksemplarisk og være rene, smukke og glade. De skal hygge sig og ikke plage om brændte mandler, is-dessert eller den sidste nye bog om hajer. De skal optræde høfligt overfor tjeneren og de skal sige ???Tak for en dejlig frokost???, når vi forlader stedet igen.
Min mand skal kigge forelsket på mig under hele frokosten og til sidst skal han betro mig, i al hemmelighed naturligvis, at han har en overraskelse der venter derhjemme. Og den skal være fantastisk. Ikke bare god, men helt igennem fantastisk.
Efter frokosten skal vi se den falske julemand, tage en tur i Pariserhjulet, falde over alle de gaver vi lige stod og manglede og til sidst, når vi er trætte, skal vi tage hjem til et hus, som på mirakuløs vis har rengjort sig selv helt uden raseri som brændstof.

Det er vel ikke for meget forlangt…

Nå men altså… juleferien venter lige om hjørnet. Julen ender sikkert med at blive helt som den plejer…