I vores familie, bruger vi ikke telefonsvarer. Vi gider ikke. Det giver kun ekstraarbejde med at ringe tilbage til alle de mennesker, som ringede mens vi var ude. Ringer du til mig og er jeg ikke hjemme, kan du v?lge et af to. Du kan sige til dig selv, at det ikke var rigtigt vigtigt og lade det blive ved det, eller du kan sige til dig selv, at det var meget vigtigt og at du derfor m? ringe tilbage senere.
Vi bruger heller ikke andres. Vi er latent d?rlige til den slags. Det er et familiesyndrom. Vi ringer op, afventer svar og g?r s? direkte i limbo og fryser fast i sekunder, inden vi teatralsk kaster r?ret p?, mens vi indigneret skriger: ?Det var en telefonsvarer!?.
S? nikker resten af familien indforst?et, men vist ogs? kun resten af familien.
De fleste fatter ikke, at vi ikke kan tage os sammen og hoppe ind i det nye ?rtusinde, men vi kan ikke finde ud af det. Vi fryser fast som et ?jebliksbillede p? en d?rlig parodieret Mr Bean. Vi er notorisk kendte for vores tunge ?ndedr?t ? der findes mennesker i Danmark, som automatisk ringer tilbage til os og sp?rger hvad vi ville, n?r de endnu en gang finder en besked, som i mist?nkelig grad kan minde om alt andet end det den er, nemlig angstens anstrengte fors?g p? at tr?kke vind.
Det er frygteligt pinligt, men til geng?ld vil jeg sv?rge p?, at vi pr?ver hver eneste gang? og jeg lover, at nok skal blive bedre. Engang.
Findes der mon terapi mod telefonsvarerfobi?
6 kommentarer
Kirstine
12. april 2005 at 13:18Hvad ang?r mail, s? kan jeg blive helt sindssyg over folk der forventer omg?ende svar, og bliver ved med at sende kopier af p?g?ldende mail, indtil man svarer p? den. Jeg forventer ikke en svartid p? 10-15 minutter p? mails, men det er m?ske bare mig…
Jeg synes virkelig det er uforskammet, for nu at v?re gammel dame-forn?rmet.
Maltesen
12. april 2005 at 05:30Dem, der forventer at vi andre er tilstede d?gnet rundt, kommer selv til at lide under stress en sk?nne dag. Det eneste sted, hvor jeg faktisk har en telefonsvarer, er p? mobilen, da det er den eneste telefon jeg ejer. Det betyder fred og ro, n?r telefonen er slukket. Har folk noget vigtigt at sige til mig, kan de s? sige det der.
Anita
11. april 2005 at 20:33Susanne – jeg fyldes virkelig med nostalgi n?r du skriver ” der var engang, man ikke n?dvendigvis beh?vede v?re til r?dighed/til stede d?gnet rundt – f?r mobiltelefonen “.
Den tilstand kunne jeg godt ?nske mig tilbage til, men jeg ER allerede godt og grundigt afh?ngig af min mobiltlf. og… en telefonsvarer… hvad er det ? Jeg ejer ihvertfald ikke ?n, men er dog ikke svarer-forskr?kket. Kan nu godt give hals og holde enetale. Det er der vist i grunden intet nyt i ;-D
susanne
11. april 2005 at 18:28Du er MEGET langt fra alene. Jeg er ikke konsekvent, men n?sten. Dvs. det skal virkelig v?re vigtigt, for at jeg l?gger besked p? tlf.svareren.
Der var engang, man ikke n?dvendigvis beh?vede v?re til r?dighed/til stede d?gnet rundt – f?r mobiltelefonen. Og jeg er s? konservativ, at s?dan foretr?kker jeg det til dels stadigv?k.
Sms og mail – det kan i mange situationer v?re mere hensigtsm?ssigt. Det giver b?de afsender og modtager mulighed for at forholde sig n?r tidspunktet passer ;-).
Liselotte
11. april 2005 at 18:04Jeg har det helt som du. Telefonen bliver KUN taget n?r jeg (vi) synes tidspunktet passer. G?r det ikke det, m? folk ringe tilbage… eller undv?re min milde r?st ;-)
Randi
11. april 2005 at 17:49Du er ikke den eneste. Vi har heller ikke telefonsvarer, hvilket helt sikkert er til stor irritation for mange eftersom jeg har en tendens til “ikke at gide tage telefonen” sommetider….eller lidt for ofte m?ske. Jeg har heller ikke svarer p? min mobil. Den sikreste vej til at kontakte mig OG forvente et svar er helt simpelt: SMS eller mail. S? har jeg selv kontrol over tidspunktet :-)