Tæt på muldvarp

Jeg er ved at blive blind. Måske en overdrivelse, men sådan føles det, når synet ændrer sig med den hastighed mit gør. Fra at være uden briller, som den eneste i familien, er jeg nu nået til erkendelse af, at fortsættet med at bruge brillerne i kritiske situationer (læs med små bogstaver involveret) har været svært at fastholde.

Jeg bruger jo ikke brillerne. Jeg glemmer det. De ligger lunt i tasken, mens mine arme bliver for korte, når fokus skal findes. Mine øjne bliver trætte inden dagen er gået og så skal jeg hilse og sige, at man ser rigtigt dårligt.

Jeg er nødt til at lufte brillerne lidt oftere og for fastholde mig selv i den intention, har jeg købt et par billige læsebriller, som hænger på toppen af min skærm her ved computeren.

Brillerne er iøjnefaldende. De er sorte med hvide prikker. Jeg kan ikke, selv uden hjælpeaggregatet, overse dem. Nu tror jeg, at jeg husker det og ja, jeg har dem på nu…