Skr?mmende udsigt

– Og s? er jeg for ?vrigt ved at v?re i hvert fald halvvoksen!
– Ja, det er du vel?
– Ja, du tror da ikke, at du ved alt hvad jeg g?r og laver?

Nogle gange skr?mmer hun mig halvt til d?de. Ikke fordi jeg ikke er overbevist om, at det er en klog og ansvarlig pige, som jeg har f?et forn?jelsen af at sende godt p? vej mod voksenlivet. Det ved jeg, at jeg har.

N?, hun skr?mmer mig, fordi jeg s? ganske udm?rket husker, hvad jeg selv foretog mig, som teenager. Jeg husker for eksempel udm?rket min f?rste alvorlige forelskelse. Jeg husker hvordan den n?sten tog pusten fra mig. Jeg husker allerbedst, at den var hemmelig i lang tid, fordi den hjemme hos mine for?ldre, ville v?re forbudt?

Han var 7 ?r ?ldre end mig. Han var voksen. Omtrent da.

Jeg husker, at den ikke blev officiel, f?r jeg var fyldt 14. Jeg husker ogs?, at mine for?ldre naturligvis ville vide noget om den unge mand. Det var jo her det blev til den rene kunst, for hvor meget kunne jeg fort?lle, uden at v?re n?dt til at fort?lle, at han var 21?

Enten havde mine for?ldre en veludviklet intuition eller ogs? var jeg ualmindeligt elendig til at omg?s sandheden, for der gik ikke mange minutter f?r de forlangte at f? at vide hvor gammel han var. Jeg fortalte det og forventede s?, at loftet faldt ned, hvad det ogs? n?sten gjorde, men ikke helt. Betingelsen for denne spirende k?rlighed var, at den unge mand kom forbi for at hente mig, s? de kunne tage ham i ?syn.

Han var jordens mest reelle mand. Han var en ualmindelig fin fyr, som forstod at fremst? mere end fornuftig, moden, velbegavet, omsorgsfuld og klar over, at han her stod med en sart, lille mimose, som skulle behandles, som det pureste guld. Snart fik han overbevist mine for?ldre om, at de ikke skulle v?re det mindste nerv?se, for at overlade ham deres datter.

Han havde for s? vidt ret. Han var alt det tidligere beskrevne, men han var alts? ogs? kun et menneske.

Med en vild og ustyrlig 14-?rig, som godt vidste hvilke knapper hun skulle trykke p?, ville det have v?ret helt urimeligt, at stille ham til ansvar for de hede eftermiddage oppe under taget p? N?rre Tranders Vej, hvilket heller aldrig blev n?dvendigt, for som jeg tidligere skrev, var jeg god til hemmeligheder.

Det er det sidste, som er s? skr?mmende. Hun ligner sin far, men t?nk om barnet har arvet sin mors talent for hemmeligheder. Jeg t?r slet ikke t?nke p? muligheden?