Selvpineri

Hvor er jeg dog ind imellem eminent til at tr?kke pinen i langdrag. Reng?ring er ikke min yndlingsbesk?ftigelse, s? kan jeg finde p?skud for lige at foretage mig noget andet, skal det ikke tage mig 2 sekunder at tage flugten.

S?dan gik det ogs? i dag. Midt i reng?ringen gik det op for os, at vi f?r g?ster til aftensmad. Ja, det er useri?st ikke at have bedre styr p? det, men det handler om, at det er en frygtelig gammel aftale, som ikke er noteret nogle steder.

Aftalen foranledigede panikagtige scener nede omkring fryseren, hvor vi desperat fors?gte at lokalisere noget, som senere kunne forvandles til en middag, som er g?sterne v?rdig. Vi fandt en lammek?lle og det er, efter min mening, ikke det ringeste i verden, at blive budt p?. Den kom ud til opt?ning og s? skulle der jo ogs? handles en smule ind, for nok var proteinerne sikret, men vi skulle have friske forsyninger n?r det kom til mejeriprodukter, gr?ntsager og en hel del andet.

Jeg meldte mig frivilligt. Jeg stod midt i reng?ringen. Jeg mindede mest af alt om et fugleskr?msel, men ikke desto mindre syntes jeg, at jeg burde v?re den der smuttede hen forbi k?bmanden. Jeg fik opgaven uden de store sv?rdslag og afsted gik det. Oline var med, for der er altid en chance for, at have indflydelse p? l?rdagens kalorieindtag, hvis man ellers holder sig til.

Hjemme igen kunne jeg konstatere, at mit frav?r p? ingen m?de havde motiveret resten af familien til at optage forf?lgelsen af nullerm?nd, krummer og edderkopper. De havde p?nt ladet det ligge til mig. Det var en streg i regningen, men nu er jeg endelig f?rdig. Efter havespadsereture, indk?bsraid og mindst 33 sm? kaffepauser, kan jeg endelig kaste mig ned p? stolen. Her er igen rart at v?re…

Sankt Hans-urt er taget ind og st?r og pynter oppe i eftermiddagens sidste sol. Bordet er d?kket, menuen er der styr p? og faktisk er det eneste vi mangler, at jeg kommer til at ligne et menneske igen. Jeg tror et bad vil hj?lpe…