Alexander skulle egentlig opereres i morgen tidlig, men det foruds?tter, at han er rask, s? endnu en gang m? vi aflyse. Han ligger lige inde ved siden af og d?ser, men ind imellem kommer der lidt klager. S? vil han gerne, at jeg kommer ind og holder lidt i h?nd. Det hj?lper p? magisk vis. Ikke p? feberen og lungerne, den manglende luft og det generelle ubehag, men p? hum?ret. Det er rart at f? omsorg og ynk. Jeg kender det godt?
Operationen er endnu en gang udsat. Denne gang til det nye ?r, s? det passer os fint. Andet ville komme for t?t p? julen og den skal for Alexanders vedkommende ikke farves af operation, sondemad og andet kedeligt. Han skal have julesul, helt som os andre.
Min hemmelighed er, at jeg dybest set er enormt frustreret over, at det heller ikke lykkedes denne gang. Det er faktisk 3. gang det mislykkes. F?rste gang havde sygehuset glemt at sende besked hjem til os om, at de havde planlagt operation, hvorfor vi naturligvis ikke vidste, at de ventede os. Anden gang blev den unge mand syg og selvom tredje gang, er lykkens gang, s? ser det alts? ikke ud til at holde stik, for febrile Alexander ligner ikke en, som er frisk, som en hav?rn i morgen tidlig.
Det har taget s? lang tid at n? frem til denne beslutning, at det er som at f? hjertet revet ud, hver gang vi igen skal indstille os p? at vente. For hver eneste gang det ikke lykkes, n?r jeg endnu en gang at komme i tvivl. Jeg n?r at t?nke ?Nej, vi kan vel ogs? klare os uden den sonde, kan vi ikke?? og alligevel ender jeg, hvor jeg startede. Den er n?dvendig for Alexander og s? m? hans mor bare komme overens med det.
Det er tr?ttende, at skulle gentage processen og jeg er overrasket over, at jeg ikke snart kan m?rke helt inde i hjertet, at det her ER den rigtige beslutning.
Jeg gider godt, at den f?lelse snart indfinder sig og skulle du finde den p? din vej, s? send den lige i en lukket konvolut til mig. Jeg b?de mangler og savner den.
15 kommentarer
Kenni
7. december 2005 at 19:11Jeg har s?m?nd ogs? fortsat tiltro til menneskehden – herunder den del, der er ansat i “sunhedsv?senet” – jeg er bare meget lidt naiv…
Ret mange af de gamle, vi lader g? med ble, ville ikke beh?ve det, dersom der var politisk vilje og dermed personale nok til, at de kunne komme regelm?ssigt p? toilettet!
Et menneske, der som Alexander ikke har selvst?ndigt ekspressivt sprog, ville lynhurtigt ende som en gr?ntsag, hvor man h?ldte ern?ring p? i den ene ende og skiftede bleen i den anden. Duty done. Men – livskvaliteteten?
Patricia
7. december 2005 at 11:53Den er ogs? p? sin plads. Troen p? andre mennesker er noget af det vigtigste, men ind imellem overhaler virkeligheden vores (jeg er nemlig ogs? naiv) naivitet og sl?r den oven i hovedet ;-)
Patricia
7. december 2005 at 11:23Ja, det kan godt v?re at jeg p? trods af 15 ?r i sundhedsv?snet har for meget naivitet i behold :o)
Nogle dage er jeg lidt stolt af min naivitet:o))
Liselotte
7. december 2005 at 10:50Tak skal du have for ordene Vibeke – jeg er n?et til samme konklusion som du, men uagtet vi m?ske ikke er enige her, s? m? jeg dele bekymring med Fru M?ller.
Jeg kender ogs? betingelserne for personalet p? en d?gninstitution, s? en sk?nne dag er der ikke mere tid til at spise med Alexander – og han vil derfor ende med sondemad, hvilket har v?ret/er den st?rste kamel at skulle sluge for hans mor…
Min s?n elsker mad, men det tager lang tid at spise den :-)
Liselotte
7. december 2005 at 09:46K?re Liselotte, hvor har I dog nogle sv?re beslutninger p? jeres skuldre somme tider – ingen kan l?fte den byrde for jer. Jeg har dog lyst til at opmuntre dig lidt. Siden Alexander er blevet tilbudt en s?dan sonde m? det v?re fordi han ikke selv kan magte at spise tilstr?kkeligt – med aller uden hj?lp.
S?danne sonder tilbydes ikke fordi plejepersonale er i tvivl om “de gider bruge tid og kr?fter p? at lade ham spise normalt, n?r han kan – eller vil de bare h?lde en ny pose kunstig ern?ring p? ham, fordi det kan lade sig g?re…”(quote Fr. M?ller herover)
Med s?dan en lille fiks sonde kan spisning blive lystfyldt og forn?jeligt for alle parter.
Jeg h?ber at Alexander snart er kvik igen, at det g?r ukompliceret med anl?ggelse af sonden og at I bliver glade for den. Varme tanker…
Liselotte
6. december 2005 at 21:59Tak Regitze :-)
Liselotte
6. december 2005 at 21:43update: det er et STORT lys.
i flotte farver.
Liselotte
6. december 2005 at 21:41det lille lys, der er t?ndt h?r, er t?ndt for jer.
Liselotte
6. december 2005 at 20:52Lige netop Fru M?ller… lad os se hvad der sker…
Liselotte
6. december 2005 at 20:48Det er ikke sikkert, f?lelsen af, at det er rigtigt nogensinde kommer. For det er ikke altid, f?lelserne kommer til at forst?/acceptere det, der kan vise sig praktisk n?dvendigt…
Det g?r desv?rre bare ikke n?dvendige ting mindre n?dvendige.
Liselotte – min frygt ville v?re, at hvis den dag kommer, jeg m? overlade mit handicappede barn til fremmede, vil de s? gide bruge tid og kr?fter p? at lade ham spise normalt, n?r han kan – eller vil de bare h?lde en ny pose kunstig ern?ring p? ham, fordi det kan lade sig g?re…
I det perspektiv ville jeg ogs? have det rablende sv?rt med at v?re sikker p? beslutningen – og m?ske – lidt religi?s er man vel altid – tage de gentagne aflysninger som en slags hint. Der er nu engang mere mellem himmel og jord end synlig fornuft…
Ole L.
6. december 2005 at 20:13Ja, det er lidt frustrerende, for s? kunne vi ringe s? snart den unge mand var fit for fight igen, men s?dan spiller klaveret alts? ikke :-(
Ole L.
6. december 2005 at 20:07For latterligt at de ikke kan g?re den slags med kort varsel. Hvad med Tyskland?? Der skal kapacitet og smidighed til. Size matters..
Ole L.
6. december 2005 at 19:49Kunne vi da bare f? det overst?et…
Mette – jeg h?ber det viser sig, at du har truffet den rigtige beslutning.
Ole L.
6. december 2005 at 19:32Jeg ville S? GERNE sende den til dig i en konvolut, men lige pr?cis den f?lelse tror jeg skal komme helt og aldeles indefra hos en selv. Mon ikke ogs? den indfinder sig den dag det endelig sker eller ogs? i dagene efter.
Det tror og h?ber jeg.
Ole L.
6. december 2005 at 18:47Jeg tror desv?rre, at det er vores lod som for?ldre aldrig at v?re sikre p?, om vi nu har truffet den rigtige beslutning. Her sidder jeg i en ganske anden situation med min store s?n, der blev overfaldet i weekenden af flere personer. Er det nu rigtigt at lade ham v?re alene i nat, som han bad om…… Han bad s? inderligt og alligevel er jeg usikker. Som den gang da… og den gang…