At slå mave

Håndbolden nærkigges oppe i stuen. Af de andre. Ikke af mig. Jeg gider ikke, men jeg synes det er i orden, at de andre gider. I stedet slår jeg mave.

Aftensmaden er også i dag blevet indtaget foran tv’et i stuen, for der er endnu kaotiske tilstande i køkkenet, som dog trods alt levnede plads til endnu en af husherrens kulinarisk fantastiske frembringelser.

Frisk pasta med rejer, chili (de hjemmeavlede og nu tørrede af slagsen), citron og alskens andre hemmelige ingredienser, som gjorde maden til noget helt særligt, er nu spist med højlydt nydelse og herefter er der bare tid til at slå mave eller delle ud, som de hippe siger…

Jeg har købt en limeolie, som gav maden en helt speciel og meget lækker smag. Den passede perfekt til rejerne og den friske pasta og med drys af groft havsalt og et drys friskkværnet peber, var maden så god, at jeg spiste alt for meget. Det er derfor pausen er tiltrængt.

Senere, når håndbolden er slut, er ungerne lovet, at de må sove i stuen foran tv’et. De kan næsten ikke vente og deres mor gider ikke engang gøre anstalter til at hidse sig op over udsigten til støv i alle karme. Herregud, det er småting i forhold til det jeg i forvejen er omgivet af på matriklen.

Jeg har været på juleindkøb hos Isabella og i morgen vil jeg trække vejret dybt, tage det varme tøj på og begive mig ud i byen, for at påbegynde julegaveindkøbene.

Imens vil jeg overlade det til mændene i huset, at færdiggøre projekt spisekammer, så jeg ved hjemkomsten kan begynde at stable.

Måske kan jeg lokke yngste med, men sandsynligheden taler for, at hun foretrækker hjemmets trygge arne fremfor byens hektiske julestressede horder og jeg forstår hende så ganske udmærket. Nogen skal jo bare…