Væk var den!

Trætheden indfinder sig og jeg kan mærke, at det eneste der duer i virkeligheden er at gå i seng, men jeg trækker den. Trækker tiden som et godt stykke Jenka. Jeg må lige sidde to minutter mere, for det er i virkeligheden første gang i denne weekend, at der har været tid til bare at sidde. Pludselig var den bare væk. Weekenden.

Ældste er stadig halvsyg og derfor ikke kommet i aflastning, som han ellers skulle. De sidste dage inden det nye år faldt nu og erstatning er der ikke plads til, så ingen aflastning denne gang, lader til at være vores lod. Vi klarer det sagtens, men dagene uden de ekstra forpligtelser overfor Alexander og hans behov, er små oaser af selvforvaltet tid og de havde været gode at få, lige her og nu, midt i en juletid.

I morgen starter endnu en arbejdsuge, så tiden er begrænset og de små huller af ikke øremærkede timer eller minutter er allerede nu ved at være besat af forskellige gøremål. Jeg er ret sikker på, at rengøringen kommer til at vente, men mor kommer torsdag og giver et nap med og vi har før klaret at kæmpe os fri af enorme nullermænd og spindelvæv, så mon ikke det også går denne gang. Jeg tror det.

… og så var det nu jeg burde kaste mig under dynen, for at spare lys sammen til dagen i morgen…