Pjoskars flade batterier…

Min hund er doven. Han er det mest lade stykke legetøj jeg nogensinde har haft. Batterierne må være flade, for der er ikke andet i ham end energi til at snige sig ind på min seng, hvor han så ligger og troner hele dagen. Herfra har han udsigt tværs gennem huset og kan på den måde følge med i det meste, uden at skulle forbruge energien, som åbenbart er så sparsom, at selv turen op til madskålen bliver ligegyldig.

Han skal få sin sag for om ikke ret mange dage, når farmor ankommer, for at holde lang juleferie. Med sig har hun Freja, som er en lille hysterisk dame, som med fistelstemme (Papillon) nok skal forklare ham, hvor skabet skal stå, mens hun er her.

De plejer at kunne fornøje sig vældigt med hinanden, men da farmor ikke er den, som overrender matriklen, kan vi ikke med sikkerhed sige noget om, hvorvidt Oskar stadig lader sig koste rundt med. Han er jo blevet et mandfolk siden sidste gang de to så hinanden, så måske er det i virkeligheden ham, som nu føler sig berettiget til at bestemme lidt.

Jeg synes, at han er doven. Jeg synes, at han burde løbe lidt mere og lege meget mere, men jeg lader ham ligge og trække energi af min dyne, så han er på toppen, når Freja og farmor kommer om mindre end en uge. Jeg er sikker på, at han får brug for hele lagerbeholdningen…