Apropos i går, hvor en spurgte om mit bedste skriveredskab, så tror jeg altså, at jeg har fået en ny yndling. Lige nu. For et øjeblik siden, for der var gave til mig. Sådan, bare ud af det blå, uden nogen anden anledning end onsdag.
Den er lækker, lækker, lækker… og jeg er bare glad. For gaven, men mest af alt fordi, at han til stadighed overrasker mig med gaver. Helt uden anledning. Overrasker mig med gaver, som han med sikkerhed ved, at jeg kommer til at elske, men aldrig selv ville investere i. En Montblanc pen var jeg aldrig kommet til at eje, hvis ikke det var for manden mit liv. Jeg er fandens heldig.
Jeg er også glad fordi en aften i rigtigt godt selskab venter forude. Vi skal afsted om lidt. På besøg hos gode venner. Maden skal vi ikke lave. Vi skal bare nyde. Vi skal snakke, grine, drikke god vin og hygge os, til vi ikke orker mere, for vi har ferie. Hele bundtet.
Jeg er glad, fordi jeg ved, at i morgen venter endnu en fridag. Jeg er glad, fordi man ikke kan være andet efter endnu en produktiv dag, med en hyggelig afslutning, som jeg tager hul på lige om lidt. Afsted Liselotte…
22 kommentarer
Carina
24. februar 2006 at 11:23Jeg ville nok heller ikke vælge en fyldepen, selvom Mont Blanc fyldepenne er fantastisk behagelige at skrive med.
Der er et eller andet specielt og alligevel klassisk over meisterstück serien. Smukke smukke skriveredskaber.
Endnu engang tillykke.
Liselotte
23. februar 2006 at 14:03Carina – det er en Meisterstück Classique (ballpoint pen), som står til fri bytning til en fyldepen, men nej… fyldepenne (nej, ikke Montblanc) har jeg faktisk nok af (3 stk.) og jeg bruger dem alt for lidt, så en lækker skriver som denne er mere end velkommen :-)
Liselotte 2
23. februar 2006 at 13:10Det er jo altså også meget forskelligt, hvad man opfatter som romantisk.
Min mand og jeg er nok for jyske i bund og grund til de helt store armbevægelser. Hvis nu han var faldet på knæ for mig med en diamantring og en buket røde roser for at fri, tror jeg, at jeg var kommet til at grine. Det er bare SLET ikke mig.
Til gengæld kan han sætte ord og handlinger på sin kærlighed til mig på en måde, så jeg virkelig fatter at det er noget stort, jeg får af denne rolige og sindige midtjyde. Og jeg føler mig altid meget, meget elsket. (Og er i øvrigt sådan indrettet at jeg bliver MEGET glad for de lækre, dyre cykelbukser til vinterbrug, som han omsorgsfuldt har udvalgt, så jeg kan køre ud uden at fryse min dyrebare nummer…)
Ida
23. februar 2006 at 12:37Vejen til min mands hjerte, går altså ikke igennem hans mave , jeg er bla uddannet kok, og mener at jeg er særdeles kompetent i den retning.
Nej jeg må nok erkende, at jeg har fået en særdeles handy mand af den praktiske, hjælpsomme slags. Og ikke særlig romantisk, feks da jeg var høj gravid ,hjalp han mig med at hænge vasketøj op, han fik fat i et par “trusser ” i størelse xxx-large, hans kommentar var!!!med længsel i stemmen, ja der var engang, hvor man kunne nøjes med en klemme!!! Jeg kunne ikke se,noget sjovt i den bemærkning dengang, det kan jeg nu.
Har prøvet at være romantisk , men han nærmest vrider sig af forlegenhed, nej så giv ham hellere en hammer , så han kan blive sig selv igen.
Carina
23. februar 2006 at 11:26Ida: Måske du skal give ham noget andet end et rengøringsvenligt toilet, så kan det være der kommer noget mere spændende den anden vej, ellers en sjov historie.
Jeg har i flere dameblade set gave-givningsguider, find sådan en og læg den frem et stategisk sted, personligt har jeg med samme strategi fået parfume og andre gode sager. Ellers så begynd at rive sider med ting du ønsker dig ud af bladene og sæt dem ind i en bog/hæng dem på køleskabet og sig tydeligt at det er sådanne ting du ønsker dig, så kan det være han efterhånden kan lære hvad du godt kan lide ;-)
Carina
23. februar 2006 at 11:19Jaaa det kan jeg god se, men hvafforn en? Er det en kuglepen og hvad serie er den fra og er det er alm eller en Le grande(som kun fåes i nogle serier)
Liselotte
23. februar 2006 at 10:03Det er en Montblanc pen… :-)
Carina
23. februar 2006 at 09:41Hvad er det forn en?
Jeg forærede selv manden min en meisterstück le grande fyldepen i julegave, behøver jeg sige han blev glad.
Der er simpelthen intet som rigtig kram, jo måske en dejlig mand som forærer en sligt.
Tillykke med din fine pen.
Liselotte
23. februar 2006 at 08:46Jeg er stadig meget glad… specielt jo flere historier, der kommer på bordet omkring “opfindsomme” gaver, men jeg ved godt, at jeg er meget forkælet i den retning. Han er drøngod til at finde og give den slags, ham jeg har siddende her ved siden af .-)
Liselotte 2
23. februar 2006 at 08:44Min mand forener det praktiske med det behagelige… ét år fik jeg et lækkert sæt undertøj samt en svedtrøje med vindskjold til jul… i år var det et par vintercykelbukser samt en meget smuk guldankelkæde … :-) så han kan lidt af hvert!
Liselotte, det er en meget smuk pen – jeg er misundelig!
erlando
23. februar 2006 at 08:32Sådan en fik jeg af min moder til min 30-års fødselsdag. Der er ikke noget som et brev skrevet med en Mont Blanc :-)
Lone
23. februar 2006 at 08:13Skønt med dejlige gaver – og dejlige mænd, der giver dem. Fik selv en gang en kamelsaddel i fødselsdagsgave. Nu har jeg godt nok ingen kamel, men kamelsadlen er syet af gamle persiske tæpper, som jeg elsker, og så passer den perfekt til at lægge over sæde og ryglæn på min yndlingsstol – en dejlig – men lidt hård – Wegner.
Det var en god gave, som jeg dagligt glæder mig over synet af.
(Får også tit, roser, Chanel nr. 5, smykker, tøj og andre lækre sager)
Liselotte
23. februar 2006 at 01:05Måske var jeg bare heldig dengang for så længe siden, da jeg besluttede, at han skulle være far til mine børn. Måske var jeg klog. Jeg ved det ikke, men I hører mig aldrig klage :-)
Ida, du fik mig altså til at grine… :-)
Uffe – jeg skal huske at flashe toppen… altid ;-)
Rasmus
23. februar 2006 at 00:32Ida : Liselotte bager en hel del. Måske er det derfor? Vejen til en mands hjerte og alt det dér …
Ida
23. februar 2006 at 00:01Misundelse er en grim ting, og ja jeg er misundelig. Jeg fik en el besparende pære =(vink med en vognstang). Gav ham, et rengøringsvenligt toilet, fik så et cykelstativ (praktisk) i julegave, Stemningen lettede lidt, da min datter på 3 1/2 år udbrød , da jeg havde pakket rædslen ud, mor!!! det er lige det du har ønsket dig. Hjælp min mand er ikke særlig romantisk. Hvad gør du liselotte?
Uffe
22. februar 2006 at 21:15Prima pen! Det vil jeg gerne skrive under på – med en af samme slags, som foreløbig har holdt til daglig brug i 14 år…
Sørg nu for, at toppen altid kan ses!
conny
22. februar 2006 at 20:42Hallo for en dejlig mand, der bare sådn kommer med gaver. – Og ikke bare små praktiske ting, du kan bruge i hverdagen, men NYDEGAVER. Jeg ku godt tænke mig at være sådn en kæreste selv, men er både for nærig og for praktisk anlagt.
Nyd nu din aften, din mand og – på et tidspunkt – din pen.
Rasmus
22. februar 2006 at 19:12Jeg havde faktisk en snak med en advokat om det med penne. Han brugte gerne $200 på en (Mont Blanc) pen, fordi som han sagde: Det er mit værktøj, og alle vil jo gerne have noget godt, solidt værktøj. Jeg fik klart en fornemmelse af, at her var manden fuldstændig ærlig. Også selv om han var advokat.
Tillykke med pennen.
Pedrsn
22. februar 2006 at 18:13Af sti(g) af sted… og for en rigtig lækker pen. ;)
Kate
22. februar 2006 at 17:50Tillykke med din nye pen – hold op hvor ser den rigtig, rigtig god ud… jeg kan næsten mærke hvor god den er. Glider let og perfekt hen over papiret og efterlader det nydeligst spor i form af …, ja hos mig ville det være min dagbogspen. Den ville komme til at “se” lidt af hver.
Liselotte
22. februar 2006 at 17:08Tak skal du have Ella… jeg skulle have været hos gæsterne for 8 minutter siden. Jeg kan ikke vente, så jeg håber på tilgivelse for forsinkelsen ;-)
Ella
22. februar 2006 at 16:44Det er en lækker pen og en lækker mand du har – tillykke med begge dele :-)
Ønsker jer en hyggelig aften :-)