Nostalgi virker vist kun for den, som selv har investeret hjerteblod i selvsamme. Oline har længe siddet på min gamle stol, fra dengang jeg var på hendes alder. Min mor havde gemt stolen, som oprindeligt var orange – vi snakker 70’erne – og jeg valgte så at male den i en smuk lyseblå farve, så den passede til Olines valg af farver.
Nu er der blevet en GRIM kontorstol ledig på matriklen, så ud ryger mors gamle stol, til fordel for en koboltblå, slidt og helt igennem rædselsfuld kontorstol, som til gengæld kan dreje, hæves og sænkes og i det hele taget bare er så meget mere spændende.
Heldigvis er jeg ikke ked af det. Stolen har nu fået en ny plads i køkkenet, hvor jeg dagligt har fornøjelse af at kigge på den og jeg er sikker på, at min nye mobile vil tage sig rigtigt flot ud lige ovenover den. Bare vent…
2 kommentarer
Ella
10. marts 2006 at 17:46Dejlig blød stemning og en smuk stol, Liselotte :-)
Henriette
10. marts 2006 at 17:24Det er nu også en smuk farve stolen har fået – og hvad er bedre end at du nu kan nyde den i overmål og måske bare af og til sidde og kigge op, når engang mobilen er færdig..