11

Weekendjubel

Så er det blevet weekend. Den er lige startet for mit vedkommende og det er dejligt. Forude venter mange timer i godt selskab og tillige med er vejret mere end skønt.

Vasketøjet er hængt udenfor

Vasketøjet er hængt på udenfor og det tørrer i løbet af ingen tid, men så er der nok til at afløse det på snorene. Vi har som sædvanlig bunker, men det gider jeg ærlig talt ikke lade fylde denne weekend, som skal helliges alt det gode.

Bambus �g

Jeg skal have overbevist familien om, at en hængekøje ikke gør nok for sommerhaven. Det er ganske enkelt nødvendigt, at vi også får et Bambus æg, som kan hænge med kig ud over haven. Der vil jeg putte mig med kaffe og bøger sommeren over, hvis jeg opnår konsensus.

Lundhede har stolen, som sikkert også kan findes mange andre steder, men nu er den i det mindste fundet og jeg er forelsket.

Jeg har planer om en smuttur ind til byen og jeg vil tage hele familien med, for det sker alt for sjældent. Der skal købes gaver, tøj og så formoder jeg, at jeg kan lokke dem med på en café-tur med en kop kaffe i solen.

Jeg drømmer om en klatrerose til mit gamle pæretræ og Ella har foreslået New Dawn, som skulle være både smuk og velduftende. Den kunne vi måske nå at købe, inden vi senere i aften vender trætte hjem. Den skal nemlig have lov til at dække det triste og udtjente træ, som jeg helst ikke vil fælde, men i stedet gøre smukt med en rose, som blomstrer gennem sommeren.

SyrenerLige om lidt er det heldigvis tid til syrenerne. Mine yndlinge, som så sikkert signalerer, at der venter meget mere forude.

Jeg har dem i haven og jeg elsker dem. Jeg slæber buketter ind og jeg nyder, at de spreder duften i hele huset, men inden må jeg erkende, at et stykke gennemarbejdet forårsjord er frygteligt fristende. Jeg ved, at det ender med radiser og salater nede i køkkenhaven, mindst, for hvorfor skulle al den gode jord ligge brak?

Man ku’ da altid bruge bare en times tid dernede, men som sagt ikke denne weekend, som primært skal nydes i selskab med venner og familie. Jubi, det er weekend!

Du vil sikkert også kunne lide