Nederst i haven står Olines Hus. Det er en gammel skurvogn med bænke og bord, som var en foræring fra hendes morfar, som ikke gad bygge legehus til hende.
Uddannet som tømrer og snedker skulle man ellers mene, at det ikke ville tage lang tid at bygge et hus, men han gad altså ikke, men fik alligevel dårlig samvittighed en skønne dag.
Skurvognen var hans. Den gav varme og tag at spise madpakken under, mens han byggede sit sidste hus. Det som aldrig nåede, at blive helt færdigt inden han blev syg.
En skønne dag havde han fået idéen til skurvognen nederst i vores have. Den skulle fungere som Olines hus og han havde mange planer for hvordan den kunne udvides med terrasse ovenpå, lige inden trætoppene.
Der blev fantaseret meget det forår, for indeni kunne den indrettes, så Oline kunne sove dernede med en kammerat og udenfor kunne den også sagtens udvides med en træterrasse, men de nåede aldrig så langt.
Inden de kom rigtigt i gang med at bygge på den, var han så mærket af den sygdom, som ingen endnu vidste at han havde, at han ikke orkede at bygge nogetsomhelst. Skurvognen fik en omgang med den røde maling, som resten af huset også er malet med og så stod den ellers bare der.
Oline fik aldrig rigtigt gang i skurvognen, for den var jo ikke færdig. Hun ventede og det viste sig at være forgæves, så skurvognen har siden bare stået og gjort nytte som bl.a. hønsefoderopbevaringssted, men nu har hun fået øje på den igen og kan pludselig se mulighederne i den. Måske er det fordi jeg har fattet interesse for stedet også.
Jeg sagde, højt, at jeg snart ville indrette vognen med en terrasse, blomster og en lænestol. Jeg ville male den hvid indvendig, sy gardiner og lave mit eget sted nede i bunden af haven, under kastanjetræernes skygge, men pludselig er vognen Olines og ikke om hun har planer om at opgive den. Måske kan hun bestikkes.
22 kommentarer
Hannah Reber
12. april 2008 at 19:20Jeg har sidder og surfet lidt på din geniale site og hvis ikke jeres skurvogn blev færdig er her et par ideer.
http://www.lesroulottes.com/
den er på fransk men billederne taler for sig selv. Sender gode tanker til dig. Jeg læser også min små notistbøger/kalender bøger og får minderne til at passere revy. Det gør godt at give tårerne lov en gang i mellem til at komme. Mange kærlige hilsener fra alperne
emma
20. februar 2008 at 14:54Per: Du kan oprette en gratis – nem og enkel hjemmeside på http://www.webbyen.dk – ellers kan du på http://www.one.com :-)
Stine
20. maj 2007 at 23:07Jeg tænkte det samme Therese ;) Jeg har aldrig haft et legehus eller en skurvogn så jeg glæder mig rigtig meget til at se billeder når den er færdig!
Liselotte
5. april 2007 at 10:47Det går da fint, Therese. Nu kommer foråret og sommeren. Så skal der vel males og sådan… :-)
Therese
5. april 2007 at 10:33Hvordan går det mon med skurvognen?
Per Madsen.
2. juli 2006 at 17:03Hejsa.
dejlig site du har.
Men—hvordan får man en sådan side hvor man kan ligge sine billeder ud?
Jeg har selv ca 2000 billeder af fugle og har altid drømt om at få en hjemmeside,hvor jeg kan ligge dem ud til andres fornøjelse/gavn og glæde.
Mvh
Per Madsen.
Odder
Kimporator
15. maj 2006 at 18:16Ungen skal vel ikke tro at et hjem styres demokratisk????
I er sgu en ynk, alle I tåbelige kællinger.
:-( K
Lotte
14. maj 2006 at 19:57Kimpo din spasser. Hvordan tror du man lærer et barn om demokrati?
Ved at dreje armen rundt på ungen og sige det er MIT….?
Hvad tror du så der sker?
Hva?
Hva?
Hva?
L :-)
Kimporator
14. maj 2006 at 13:45Lad mig sige det sådan at med den indstilling der vises den unge dame, den i DK statssanktionerede feminine konfliktløsningsmodel, hvor løgn, forhandling, manipulation, fedteri og anden foragtelig tøseadfærd har erstattet konfrontation principper logik og argumentation, så skal man ikke få det mindste ondt af husfruen den dag krisen med Oline virkelig kradser.
Vil man ikke opdrage og vise lederskab med rene linier, så betaler man prisen.
Heidi
14. maj 2006 at 00:29Der er jo næsten helt Joachim-VUF-sag i den her affære ;-)
Liselotte
13. maj 2006 at 20:53Lizelotte – hun bruger jo aldrig skidtet, så det… ;-)
Irene – løjer og grønlangkål ved hun skam godt hvad er… så forældet er dit danske altså heller ikke :-)
Irene
13. maj 2006 at 19:16Antager du noterede dig at jeg skrev i kode Liselotte, synes faktisk det var helt politisk korrekt dér, med sol og vind lige og sådan …
Det hedder “squatter”, så det er ikke sikkert at Oline finder ud af hvad det betyder …
En dag får jeg fat i Oline, så skal du se løjer og grønlangkål … (UPS, det ved hun sikkert ikke hvad er, dansk bliver forældet i udlandet! SUK!)
Lizelotte
13. maj 2006 at 18:33Kan godt forstå at Oline ikke vil opgive den – det ser voldsomt hyggeligt ud. Måske en skurvogn mere i det andet hjørne af haven?
Liselotte
13. maj 2006 at 16:14Årh altså Irene… hvor er jeg taknemmelig for, at du er for langt væk til at sætte griller ;-)
Irene
13. maj 2006 at 16:12Liselotte, der er noget med “sqatters rights” der træder i kraft, når man har befundet sig på andres jord længe nok …
Liselotte
13. maj 2006 at 15:33Hmmm… jeg kunne nu ikke drømme om, at fratage hende en gave fra hendes morfar Kim og så må du gerne foragte mig… bare lidt, for den indstilling.
I stedet kunne jeg måske forlange leje af grunden vognen står på, som kompensation for den lejeindtægt hun måske tror skal gøre hende til tidlig millionær. Irene, jeg er dækket ind på den front ;-)
Irene
13. maj 2006 at 15:00Jeg satser på Oline læser med her og jeg opfordrer hende til at inkludere en hamper husleje i forhandlingerne … ;-)
Kimporator
13. maj 2006 at 14:48Det er just problemet og kimen til vestens undergang. Denne leflen for små børn og muslimer. Denne væmmelse ved sig selv og det at tage sit ansvar på sig. Det er DIG, der bestemmer, og med mindre din latterlige overforkælede unge har et skøde, så har hun ikke krav på en dyt. Hun har med sin ligegyldighed fortabt moralske rettigheder og det er dit og mandens.
Prøv dog at vise dig som et voksent menneske. Alternativt kan du jo sende denne smøre videre til møgungen og fortælle at afsenderen mener det godt når han forsøger at banke lidt orden ind i tidens feminiserede kaos. Fortæl også gerne at jeres adfærd vækker lidt foragt, selvom han ikke anser jer for onde mennesker.
Og så er der sport..
Liselotte
13. maj 2006 at 14:43Regitze – jeg gi’r kaffe dernede, når du kommer forbi :-)
Susling – jeg må vel leve med, at der skal hårde forhandlinger til ;-)
Anne – jeg håber barnet overgiver sig – om ikke andet, så vi kan dele :-)
Anne Stange
13. maj 2006 at 14:37Hvis du nu lader som ingenting, “glemmer” dit ønske om et fristed, så mister hun måske interessen igen, og så rykker du lige ind i ly af natten…
Det ser rigtigt dejligt ud dernede!!
Jeg har også tilladt mig at bruge pigernes skur til et lille hvil de sidste par dage, har ikke sagt noget om, hvor jeg er gået hen, så får jeg nemlig lige fred lidt længere ;-)
susling
13. maj 2006 at 14:16HMMMMM, hvem gi’r mon efter først?
regitze
13. maj 2006 at 14:04du rammer mig som med en jernstang mellem hornene. sådan et skur. nederst i en have har jeg ALTID ønsket mig.
Oline ville ha det meget sjovere i et telt. en lille yurt, fx.