Imponeret

Jeg kan lide industri. Jeg elsker steder, hvor dygtige håndværkere hver eneste dag skaber med flittige hænder. Jeg kan – og det er sjældent – være musestille og kun iagttage, hvordan de med deres erfaringer og kundskaber kan producere de mest fantastiske ting.

Jeg kan lide at komme ind bagved tingene. At få et kighul ind til nogle af de ting, som vi i hverdagen kommer i berøring med, men aldrig ser blive skabt.

I dag har jeg haft en kæmpestor oplevelse. Jeg har været på det værksted, som producerer noget af sceneudstyret til Operaen i København. Der bygges for øjeblikket enorme vægge, som skal være en del af udsmykningen til en af deres kommende opsætninger. Når jeg siger enorme, så mener jeg virkelig enorme. De er kollosalt store. Femten meter høje er nogle af dem.

Det er et imponerende skue, men det mest imponerende er i virkeligheden at få lov til at få et lille kig ind bagved alle de processer, som gør en væg. Alt det forarbejde, som går forud for selve produktionen og den omhu de implicerede lægger for dagen.

At jeg i samme åndedrag får lov til at se dem svejse, banke og beregne gør så ikke oplevelsen ringere.