Tanker

Min verden er ikke stor for øjeblikket. Jeg kan ikke have den større. Jeg afgrænser og finder styrke i, at det lykkes, så jeg kan være ordentligt til stede, hvor det er påkrævet.

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men virkeligheden er, at jeg ikke kan rumme meget andet end det allermest nødvendige og så må tingene indrettes derefter.

Heldigvis er en tur i haven indbegrebet af overskuelighed.

I morgen kommer svigermor på ophold en uge, så jeg håber, at mine alenestunder kan klares ved en tur derud i ny og næ. Der er sommerblomster, som skal nippes og “Nej tak svigermor, den klarer jeg sagtens selv”, kan sagtens gøre det ud for den anden version med barnlige krav om ensomhed og tid til at tænke en tanke.

Det er ikke fordi der tænkes store tanker. Det er heller ikke fordi, der er sket verdensforrykkende ting på matriklen eller andre steder, hvor jeg kommer. Jeg er vist bare eftertænksom, reflekterende og måske i virkeligheden i gang med at flytte tingene, på det mentale plan altså.

Jeg lader tankerne flyde uden at gøre meget andet end registrere, at de er der. Måske ender de med at danne et mønster, som jeg forstår og gør de ikke det, er det sikkert meningen.

Imens jeg tænker, kan tiden passende bruges til at luge mellem krydderurterne, som er gået amok i sommerfornemmelser og derfor breder sig med lynets hast.

Nogle af dem ser, tæt på, så underlige ud, at jeg bliver helt betænkelig ved at indtage dem, men det har jeg heldigvis glemt i morgen, når grillen skal tændes. Så klipper jeg lystigt af dem allesammen og nyder, at de er der.

Nu vil jeg til gengæld bruge lidt tid på yngste, som er lovet hygge til erstatning for storebroderens koncert i aften.