Alexander må have endnu et døgn på sygehuset, så vi væbner os med tålmodighed. Prøver er indhentet og svarene indløber i løbet af den kommende morgen. Inden frokost i morgen, har der været stuegang og jeg håber, at de synes, at sønnike så er frisk nok til at komme hjem. Jeg savner at have ham her, ligesom jeg savner hans far.
Heldigvis har jeg den sødeste datter, som er mere end samarbejdsvillig i disse dage. Det husker jeg så at nyde.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
10 kommentarer
Anja
18. juli 2006 at 09:57RIGTIG GOD BEDRING til Alexander.. så kan det være det hjælper på den unge mand!!! Jeg håber han snart er frisk som en fisk – eller om noget ihvertfald at de slipper ham ud i dag!! :o)
MrsBaloui
18. juli 2006 at 09:15Det lyder til at I har haft en rigtig dejlig ferie. Dejligt at læse om og kigge på alle de flotte billeder.
Rigtig god bedring til Alexander.
Håber I får ham hjem i dag, så I igen kan være samlet.
Tina
18. juli 2006 at 08:40Åh Liselotte det kan jeg huske den følelse af savnet af at være hel familien. Man er ikke hel og verden er ikke helt den samme, når rutinerne derhjemme og lydende fra de andre familiemedlemmer mangler. Det er en underlig form for ensomhedsfølselse og når det nu er lang tid siden tro jeg lidt man glemmer hvor slemt det endelig er.
Men rigtig god bedring til Alexander. Håber han nød hindbærene. :)
Liselotte
18. juli 2006 at 08:38Tak Lizelotte :-)
Ja, det er måske fordi vi lige har haft ferie. Jeg ved det ikke. Jeg har svært ved kun at være med på sidelinien, fordi der også er en datter, som fortsat har ferie og derfor også har behov for/krav på forældre. Måske er det grunden til, at det føles så svært. At skulle dele sig i to…
Lizelotte
18. juli 2006 at 08:10Det er også surt – nu har han jo været rask så længe… kan godt forstå det er underligt. Det mærkes nok endnu mere ovenpå en ferie, hvor man har været så intensivt sammen. GOD BEDRING TIL ALEXANDER!
Liselotte
18. juli 2006 at 07:33Jeg håber, at det viser sig at gå meget bedre i dag. Jeg savner ham frygteligt og skal starte arbejde i dag. Det er helt forkert, når han ikke er hjemme, at tage på arbejde og lade verden gå videre, men det har jeg gjort et utal af gange før, så jeg ved ikke hvorfor det er svært denne gang. Øv :-(
Lene
18. juli 2006 at 00:29Velkommen hjem, har lige læst alle dine ferieindlæg, det ser ud til at have været en fantastisk tur. Jeg er helt vild med det hus i boede i.. Det ser meget særligt ud, meget hyggeligt og liiidt romantisk.
God bedring med ældste.
L.
:-)
Acq
17. juli 2006 at 22:56Håber for dig at I får ham hjem. Det er jo bedst sådan, ik?
Ella
17. juli 2006 at 22:06Man føler sig så underligt amputeret, når det halve af familien er på sygehuset – det er anderledes, end hvis de var ude på sjov. Jeg håber at I kan få familien samlet igen i morgen. Oline har det sikkert som dig, så det er godt, at I kan hygge jer :-)
Irene
17. juli 2006 at 22:04Chin up!