Skøn nyhed!

Fr. Møller

Selvfølgelig kunne ingen forudse, at ryggen pludselig ændrede sig. Og “for min skyld” må man gerne bruge de offentlige kroner, der skal til, på at tilpasse hjælpemidler nøjagtig lige så tit, som brugernes behov ændrer sig!

Det, der gør mig harm – ud over, at det går ud over sagesløse handicappede – er den slendrian, der synes at præge store dele af det offentlige system! Ude i det virkelige liv er budgetter noget, der simpelthen skal overholdes, for ellers er der et læs, der vælter – sagde den gamle bogholderinde. Inden for det offentlige er budgetter tilsyneladende noget, man bare overskrider, når det er nemmere end at udføre et stykke ordentligt arbejde fra start af.

Jeg behøver vel ikke tilføje, at jeg har vært offentligt ansat i et par omgange – og vil gå meget langt for at undgå at blive det igen – jeg kan simpelthen ikke med ligegyldigheden i forhold til det, man er der for. Og nej, jeg ved godt, der er masser af offentligt ansatte, der absolut gør deres bedste – men systemets inerti er håbløs at kæmpe imod.

Fr. Møller

Først og fremmest er det dybt urimeligt overfor Alexander! I et lidt større perspektiv er det urimeligt overfor hele samfundet, som (og nej lad mig for god ordens skyld understrege, at der selvfølgelig ikke er gnist af misundelse ind over!!!) at bruge så mange offentlige kroner på noget, der alligevel ikke kan bruges til noget! Med det sjusk, der har været lagt for dagen omkring kørestolen, havde det ærlig talt været bedre, om den slet ikke var blevet bygget endnu – de penge kunne have trukket en del renter på en konto – for hvor længe er det efterhånden, I har ventet på at få den tilpasset?

Bevares, der ville sikkert have skullet laves yderligere tilpasninger efter næste operation – men det ændrer jo ikke ved, at Alexander ikke har haft glæde af den nye stol endnu…

Fr. Møller

Liselotte – hvis jeg må komme med et skud fra hoften, så er svaret: Aldrig – og godt det samme da ;-).

Bortset fra det, så er jeg rørende enig med din kære søster – det er kraftedeme for dårligt, at Alexander ikke kan få tilpasset sine hjælpemidler. De skrankepaver, der åbenbart ikke kan få fingeren ud, skulle tvinges til at prøve en uge i en dårligt fungerende kørestol – uden mulighed for bare at rejse sig og gå, når det kan være nok!!! De skulle også prøve at være henvist til et plastik-korset i 33 graders varme. Den fugtighed det akkumulerer – med efterfølgende uderafkøling – er sgu ikke just befordrende for at få slået en lungebetændelse ned. Åh, jeg kan sgu bli’ noget så 1-2-3….

Moster

Nu er det jo sådan at vi overtager med AAAALT inventar, så der er 3 græsslåmaskiner…. Du kan sagtens blive sat på arbejde når I kommer over :-)
Hils

Moster

Takker, for det er et lækkert kolonihavehus :-)
Vi har været ufattelige heldige at kende nogen som kender nogen, som elsker deres kollo, men som er blevet for svage til at have det. De siger de er glade for det netop er os som får det, og virker som om de ved, vi vil behandle det med respekt. Og det vil vi, for det skal bibeholdes som et velholdt Sveriges-rødt træhus, som lige er blevet malet, for det skal vi da ikke døje med de første par år. De er skønne, ejerne.
Alexander, guldklumpen, elsker hyggestunder i arm, og moster nyder at en 16-årig stadig vil det. Ingen lyd er bedre end hyggelyde :-) Sgu misundelig på det mødrende ophav. Han har bare af at blive rask i en fart, for han skal da snart have hevet familien over og se kollo. Men der findes ingen større kæmper end den unge mand, så han skal nok snart være på højkant igen.
M.h.t. til manglende korset, røv-dårlig kørestol og kommende operation, så er der nogen som bør skamme sig, og få syn for hvordan det påvirker Alexander, og hele hans familie. Det er dybt frustrerende ikke at kunne gøre noget, og selvom farmand er lidt af en opfinder, så er det bare ikke godtnok, for det skal sgu ikke være forældrene som skal opfinde løsninger til Alexander, det er sgu da kommune, amt eller fanden og hans pumpestok, der må gøre det…. Ville ønske man vidste hvordan man råber dem op, for fingeren skal ud af gaskammeret, og det er nu…
Uanset hvad, så elsker jeg at se han stadig nyder putte-stunder, og glæder mig til at se ham snart. Hmmm, tror sgu lige jeg vil ringe og få en sludder med den unge mand.

Tina

uhm lyder dejligt, og tillykke til søster og kæreste med det nye kolonihavehus.