Jeg kan lide det!

Vi har fået teltene slået op. Alle er installeret og indtil for nogle timer siden, så det ud til at blive alletiders løsning med teltplads ude i haven.

Vi havde aftalt med ungerne (4 stk. i varierende alder), at visitsen skulle agere spejder og lave et imponerende bål, som kunne sætte fut under de marshmellows det viste sig, at vi overhovedet ikke havde på lager.

Bålet blev nu alligevel tændt og så hentede vi noget, der med god vilje kunne agere skumfidustingester. De viste sig at smelte villigt inde i flammerne, så ungerne (og de voksne) fyldte sig med sukker, inden de yngste gik ud for at udforske kvarteret i mørke.

Imens hyggede vi andre omkring bålet med vin og varme, historier og et sandt orgie af lyn, som oplyste himmel og jord med mellemrum, mens det buldrede i det fjerne, men den endte naturligvis ikke der.

Pludselig gik der hul på himlen og store, tunge dråber væltede ned og satte en stopper for den udendørs hygge. Alle rendte indenfor, hvor vi i stedet har drukket kaffe, snakket og haft det rigtigt dejligt, indtil for et øjeblik siden.

Nu er her stille. Regnen vælter fortsat ned. Teltholderne er informeret om, at der er fri adgang til indendørs sovepladser, hvis det skulle vise sig, at blive nødvendigt, men de er fødte optimister, så vi krydser fingre for tørvejr under teltdugen og så glæder vi os forøvrigt til i morgen, hvor vi allesammen skal mødes om en solid gang morgenmad og yderligere en masse snak.

Jeg hygger mig. Jeg kan lide, at have gæster.