Så er mirabellemarmeladen med kanel hældt på glas. Det både dufter og smager helt og aldeles forrygende, så det må betegnes som en succes. Marmeladen stivner, som den skal, så heller ikke der er det gået galt…
Der er kun ét sted jeg fejlede. Jeg tog kun halvdelen af mirabellerne og kogte til marmeladen, for nu der var så mange, kunne det være sjovt at eksperimentere. Jeg tænkte ingefær, kardemomme, chili og stjerneanis og det var sådan set fint nok, men nogle gange forregner projektafdelingen sig en smule. Jeg gider nemlig ikke.
Jeg har fået nok af det sylteri for i dag og har egentlig meget mere lyst til at nyde dagen sammen med ungerne. Jeg kan kun tænke i sofa, strikketøj, popcorn og filmmarathon og det harmonerer ikke rigtigt godt med de 2 kilo mirabeller, som står og kigger anklagende på mig oppe i køkkenet.
Kenneth er sendt i byen. Han skal jagte stjerneanis og kardemommefrø. Måske kan han ikke skaffe det. Jeg har jo lov til at håbe, når jeg ikke nænner at lade skidtet gå til, men synes det skal forvandles til noget godt til vinteren. Jeg er et fjols.
5 kommentarer
Liselotte
26. august 2006 at 17:38Jeg havde engang et kæmpestort sylteglas. Det var der, i tidernes morgen, fyldt Victoriablommer på, som så var dækket af rom iblandet sukker.
Da blommerne var ved at være spist, smed jeg bare andet frugt ned i det og sådan fortsatte jeg igennem mange år med at have rå-syltede frugter med en skøn smag af rom. Det hele blev spædet op med mellemrum. Så lidt rom, så lidt sukker og når der var plads – lidt friske frugter. De smagte utroligt godt :-)
Adam
26. august 2006 at 17:25Her i huset har Lisbeth lige fyldt sådan et halvt glas med mirabelle blommer – og så rom oven i … så står det og trækker … ved ikke hvor længe … længe formentligt … Og på et eller andet tidspunkt, når “længe” er gået, kan man så spise de der blommer i rom sammen med is …
Jeg er ikke den helt store fan af det, men er generelt ikke til den slags, så jeg kan nok ikke bruges som ref. til, hvor lækkert det i virkeligheden er …
– skulle nogle være interesseret, kan jeg uddybe med en mere præcis opskrift mm.
Liselotte
26. august 2006 at 16:16Det første smager dejligt. Andet hold står på komfuret og putrer nu. Kenneth fik skaffet de fleste ingredienser og resten er erstattet eller undværet, så lad os se om det ender lykkeligt ;-)
Jeg hader, når jeg pludselig ikke gider alligevel, men jeg fik det gjort. Det er ikke noget stort arbejde, men det kræver nærvær. Det sidste ville jeg hellere have puttet et andet sted hen, men Alexander og jeg har dog nået lidt hygge ind imellem – så alt i alt ender det jo tilfredsstillende :-)
conny
26. august 2006 at 16:12Kender godt fornemmelsen af pludselig energitab. Fx når man har ryddet skabet for tøj – og så gider man lige pludselig ikke bøvlet med at sortere og smide væk og rydde det op. Øv.
Fik Kenneth fat på de ønskede småting – eller kunne du slappe af :-)
p.s. flot nyt banner – tidlig efterårshygge.
Ella
26. august 2006 at 15:18Det lydre umanerlig lækkert Liselotte :-)