Mor er kommet. Vi slapper af og laver absolut ingenting. Der snakkes, ses ligegyligt tv og drikkes kaffe. Jeg fandt restegarnet frem og fik strikket en hue til vinter. Måske Alexander gider bruge den.
Der er plads i arme og skuldre til yderligere huer, så mon ikke der kan findes andre sjove farvekombinationer. Jeg påregner en aften foran tv’et, så striber er lige tilpas beskæftigelse.
I går fortalte jeg Kenneth, at jeg egentlig godt gad se denne hersens Troja, men det var jo for sent til, at den stadig gik i biografen. En time efter kommer han med dvd’en i hånden og spørger, om det er ikke er mig der har købt den engang. Jeg må med skam melde, at det er det sikkert.
Jeg ser så sjældent tv, at de film jeg køber ikke engang bliver set, men bare lagt ind i stakken af de andre film, som heller aldrig bliver set. Intentionerne er gode, men energien for rigelig, til at sidde stille foran sådan en kasse.
I aften er jeg så klar – energien er brændt af et sted mellem 19 tolvårige, så det går an med en stille aften med en film på skærmen. Jeg glæder mig.
7 kommentarer
Liselotte
10. september 2006 at 11:15Brad Pitt ser lækker ud i skørt… *suk* ;-)
Puk
10. september 2006 at 11:10Det er nemlig en film for tøserne :)
Brad Pitt i hel bar figur (bagfra) og tøserne godt pakket ind i togaer – herligt :)
Donald
10. september 2006 at 10:51Kilt, jo, i Skotland, men ikke andre steder.
Marion
10. september 2006 at 00:00hm det hedder vist bare kilt , gør det ikke?
Donald
9. september 2006 at 20:58@Tina: Toga? Kaftan? Særk?
:-)
Liselotte
9. september 2006 at 18:13Jeg glæder mig :-)
Brad i skørt… jeg elsker det allerede ;-)
Tina
9. september 2006 at 18:05Glæd dig… Troja er en fremragende film. Og det skader bestemt ikke at se Brad i kjole. -Jeg kan ikke huske hvad de deresens nederdele kaldes :O)