Vi mangler kun at få afhentet ét barn, så er der klart til en oprydning og rengøring inde ved siden af. Det er ikke slemt. Det kan klares på ganske kort tid og bagefter, er det tid for afslapning. Vi er trætte, for det kan godt være, at børnene er forvandlet til små zoombier, men vi ligger ikke langt bagude i feltet.
Jeg måtte udenfor og trække en mundfuld frisk luft for et øjeblik siden og heldigvis gemte haven på en sensommeroverraskelse.
Mine efterårsblomstrende krokus står derude og smiler. De sender bølger af sarte violette farver gennem krydderurtebedet.
Jeg elsker dem, fordi de er smukke og jeg passer på dem, fordi de er få. Jeg aner ikke, hvor de kommer fra. De dukker trofast op år efter år og jeg overraskes hver gang. Jeg glemmer, at de er der.
Om et øjeblik er de væk igen, så det er med at nyde dem. Helt på samme måde er det med børnene, der har overnattet.
Om et øjeblik er de væk og vi har i stedet en flok uregerlige, bumsede teenagere, som giver nye oplevelser, men inden vil jeg sørge for at nyde børnene, men allerførst skal Oline vist have sig en lur…
14 kommentarer
Liselotte
10. september 2006 at 22:13Det er godt at vide, men jeg vidste det virkelig ikke. Den slags tænker man ikke på… og burde vel…
Dana
10. september 2006 at 14:14Tjah – jeg plejer at sige, at høst-tidløs, storkonval og liljekonval (samt pigæble og engletrompet) kun bør dyrkes af folk med nerver af is eller u-nysgerrige børn – eller bag hegn. Subsidiært under kraftige advarsler til evt. blomsterspisende afkom.
De fleste giftige planter får børn og dyr til at brække sig i lårtykke stråler før de tager skade af giften, men der er altså undtagelser som de ovennævnte.
Tina - omme i London
9. september 2006 at 23:07Er der fare for haandkvaerkning, hvis man spiser sig et maveonde til i de noegne jomfruer monstro?
Mine staar ogsaa smukke og noegne og ta’r sig ud. Jeg blaerede mig netop paa telefonen til Mor om samme, for de staar nemlig bare saa smukt lige nu. Jeg maa hellere fotografere mine i morgen. (“,)
Liselotte
9. september 2006 at 20:31Ydrrkkkk… er de giftige? Det vidste jeg ikke, men ingen unger har endnu indtaget mine – der er dobbelt risiko for legemsbeskadigelse forbundet med den slags udskejelser ;-)
Dana
9. september 2006 at 20:11– og lige så dødeligt giftige som de er smukke. Folk med småbørn bør nok dyrke dem i hjørner af haven hvor ungerne ikke kommer.
Liselotte
9. september 2006 at 17:44Yndige er de uanset navnet ;-)
Mette
9. september 2006 at 17:31De kaldes også Høst Tidsløs, hvis du skal finde dem forretningerne.
Helle Læsø
9. september 2006 at 14:01De hedder “nøgen jomfru”, men helt nøgne er de altså ikke, for om foråret er det bladene, som er fremme. Smukke er de “tihvetifal” !
Jeg kan forstå, at jeg har noget “godt” i vente, min den store bliver lige straks 11 år. Hun har spurgt, om vi ikke kan holde hendes fødselsdag på kroen…..
Go dag !
Helle
Therese
9. september 2006 at 13:57Det er forår !!!!! – nååå nej…suk…
Kimporator
9. september 2006 at 13:11Blomsterbloggeren har slået til igen. Puuuha, hvor er det altså yndigt :o)
Liselotte
9. september 2006 at 12:39Jo, måske hedder de “Nøgen Jomfru”. Jeg ved det faktisk ikke, men de er så skønne, når de pludselig dukker frem af jorden :-)
Børn er flygtige og jo, Donald, deres tempo er et helt andet end mit ;-)
Donald
9. september 2006 at 12:26Jamen efterårsblomstrende krokus? Det må jeg sige, sikken en overraskelse.
Det der med et øjeblik, i forbindelse med børn og krokus:-) det er der mange variationer på efter min ringe mening. Der er jo øjeblikke, hvor man har brug for fred, og andre, hvor man har brug for selskab. Tænk engang, sådan har de unge det også. Måske det er i en anden rytme?
Lone
9. september 2006 at 12:24Er det ikke “nøgen jomfru” den hedder, den spæde efterårskrokus, som også trofast kommer ved min bagdør hvert år ved denne tid?
Lene KC
9. september 2006 at 11:43jeg bliver stille, det er så smukt fotograferet.
Vi nyder i fulde drag vore børn, men hvor går tiden dog hurtig – jeg er ved at blive gammel, når jeg skriver sådan ;-)