Hverdagssekunder

Dagens kunststykke, på mere end én måde, var stenen her, som var temmelig stor.

Metoden til at holde den på plads var temmelig alternativ og forhåbentlig midlertidig, for det burde udløse faretillæg at passere skidtet. En intermistisk trækile holdt balancen for stenen, som ikke selv kunne.

Stenen pryder indgangspartiet til en større uddannelsesinstitution her i Aalborg, så det er ikke fordi den står afsides og derfor ikke er i fare for at ramme uheldige forbipasserende, men måske er hele idéen, at den skal skabe spænding i hverdagen.

Den var endnu ikke navngivet, så et forsigtigt forslag kunne være “Far med lempe”, for ét er sikkert, tæerne er noget du havde engang, hvis uheldet er ude.

Nej, der var ingen advarselsskilte…

Til gengæld kommer her Dagens Solsikke. Fantastisk er den, når man får kigget grundigt.

For noget tid siden passerede jeg tilfældigt tv’et, da Søren Ryge var i gang med at anlægge et bed efter solsikkeprincipper. Han havde allieret sig med en teknisk tænkende herre, som havde udarbejdet et system, som gjorde det muligt for dem, at anlægge bedet som solsikkens inderste også er opbygget.

Det så interessant ud, men jeg var mest spændt på at se det færdige resultat. Det fik man så selvfølgelig ikke at se. Måske jeg burde følge bedre med i tv-programmerne, for siden er det sikkert blevet vist i en af de følgende udsendelser, men sådan er livet fuld af halve sandheder.

Og så er den forøvrigt faldet; den første kastanje. Solen skinner. Der er 27 grader i skyggen på min terrasse, men nederst i haven forbereder kastanjen sig på, at sikre sin udbredelse i danske haver. Det er efterår lige om lidt.