Vi bor lige op ad Østerådalen og det betyder ind imellem mere spænding, end vi abonnerer på. Således også i nat, hvor jeg pludselig vågnede ved en infernalsk larm og en projektør, som lyste haven op til dag.
Lige oven over huset hang en helikopter, som dog hurtigt fortrak ud i ådalen igen, men den vendte tilbage med jævne mellemrum i løbet af den næste 1½ time, så jeg opgav at sove og brugte i stedet tiden på at fantasere om alle de forbrydere, de var ude at jagte i natten. Jeg endte endda med at vække Kenneth og beordre ham på rundtur til samtlige døre på matriklen, for at sikre, at de var låst allesammen.
Det skulle vise sig, at der var helt andre årsager til helikopterens ihærdige afsøgen af området. En ældre mand var tidligere på aftenen blevet indlagt ovre på sygehuset og var pludselig forsvundet fra lokaliteten igen. Han havde akut brug for pleje og var ikke i stand til at tage vare på sig selv, så naturligvis startede man en eftersøgning. Dele af den foregik i Østerådalen, som nemt kan drille et forvirret menneske, som er kommet på afveje, men desværre havde kilden til historien ikke hørt, om den ældre mand er fundet i god behold.
Jeg fik ikke megen nattesøvn, men skidt med det, hvis bare de vil love mig, at han er fundet og det helst i god behold. Det er ingen spøg at blive væk i ådalen en kølig septembernat.
9 kommentarer
regitze
13. september 2006 at 08:40tak for ord.
det bedste ville være mindre alenetid og en låst dør.
det første taler jeg lige med regeringen om.
Liselotte
13. september 2006 at 00:24Ja, det er frygteligt for de mennesker, som går uden at være i stand til at konsekvensberegne. Godt din mor er, hvor hun skal være. Man får ondt i maven af andet, men gudskelov ved I, hvor I skal lede. Hun husker, så hun finder hjem hver gang. Der må I så hente og forklare, at “hjem” er et andet sted nu… i hvert fald må I følge hende.
Jeg ved ikke hvad der er værst/bedst; overvågning eller frihed. Nogle gange er det ikke indlysende.
regitze
13. september 2006 at 00:15sådan apropos.
min mor er lige blevet fundet igen for en time siden. igen. igen. igen.
og for anden gang på to dage (erfarede vi nu).
heldigt, at det lykkedes os at få hende overflyttet til omgivelser hun kender, når hun går.
så hun går bare hjem.
vi krydser for den ældre herre.
Liselotte
12. september 2006 at 23:56Tak skal du have, Sofia – og velkommen til :-)
Jeg bruger et Canon IXUS 50 til mine billeder.
Linsfia
12. september 2006 at 23:48Vilka underbart vackra fotografier du tar! Vad använder du för kamera?
Mvh Sofia.
Liselotte
12. september 2006 at 22:16Ja, det må være frygteligt, for man ved jo, at de har plejebehovet. Jeg håber virkelig, at de har fundet ham.
Apropos Nord og receptionen…De sete, var vist kun dem der “ville” eller ikke vidste bedre, Lene, for jeg har set et par stykker smutte ud gennem døren ovre bagved, ved børneafdelingen. Det var staklerne, som måtte ud på gaden efter næste fix :-(
Lene KC
12. september 2006 at 21:22Der er ikke noget værre for sygeplejepersonale, når en patient går fra afdelingen. På sygehus Nord kom de som regel forbi informationen, men på sygehus Syd er der mange udgange. Håber også at de fandt den stakkels mand.
Liselotte
12. september 2006 at 21:08Ja, fantasien får vinger, når den slags sker, men det var nu mere trist end spændende denne gang. Sidste gang jagtede de et par bankrøvere ;-)
Julie
12. september 2006 at 21:05Uha, den med helikopteren har jeg også prøvet i Los Angeles, hvor jeg ferierede i et lille hus med en stooooor have i Pasadena, og der var jeg godt nok rædselsslagen! Heldigvis havde den undvegne forbryder/massemorder/voldtægtsmand/-kvinde/indbrudstyv valgt et andet sted at opholde sig, for jeg så gudskelov ikke nogle ubudne gæster…..og jeg holdt godt øje!!
KH Julie