Der er tryk på fra morgenstunden denne dag. Jeg har været i gang i flere timer efterhånden og i et umenneskeligt tempo, men nu er der så også styr på en del af opgaverne. Forude venter endnu et par stykker, men de er både sjove og hyggelige, så mon ikke jeg overlever.
En af de ting jeg skal huske er, at få sendt stiklinger afsted til omtrent hele verden, men jeg skal nok og håber modtagerne lykkes med planterne. Inden de kommer på tale, er der dog en kop kaffe, som venter. Det er vel ikke urimeligt, at tage en kaffepause på nuværende tidspunkt, så det vil jeg unde mig selv, mens jeg lytter til sønnikes frække grin. Han er frisk igen efter lungebetændelsen og det er så dejligt. Hans tryksår er næsten lægt og der er tale om at satse stort og sende ham i aflastning i weekenden med det forbehold, at han kan hentes igen, hvis det ikke går. Vi krydser stille fingre, for det ville være vidunderligt for ham, at se andre unge mennesker og vidunderligt for hans forældre, at holde fri nogle timer.
Jeg tør slet ikke drømme endnu, men håbe… det gør jeg :-)
19 kommentarer
Liselotte
12. oktober 2006 at 22:11Selv tak, Susan og det så uendelig lidt. Jeg håber de overlever og sætter gode rødder “Over There” :-)
Susan
12. oktober 2006 at 22:03Saa kom de, stiklingerne!
De har overlevet, de er begge 2 groenne, og nu er de stukket i noget jord, vandet sporadisk – intet problem for mig – og nu kan jeg saa bare vente.
TAK Liselotte.
Lizelotte
5. oktober 2006 at 09:24Hehe … min mand siger jeg er simpel … og så ser han glad ud ;-)
Liselotte
4. oktober 2006 at 23:40Ja, det er dejligt. Virkelig dejligt :-)
Tina - omme i London
4. oktober 2006 at 23:08Aaah hvor er jeg glad for at hoere at den unge mand har det bedre!
Liselotte
4. oktober 2006 at 18:14Den er i hvert fald på vej nu, Susan. Jeg håber den overlever turen, men sart er den altså ikke, så jeg tror det :-)
Susan
4. oktober 2006 at 18:06Herfra krydses ogsaa alt muligt for at I kan faa en weekend fri fra hinanden. Jeg tror I alle traenger :-)
Jeg glaeder mig til at se om stiklingen naar helt herover – endnu mere spaendende er det om jeg kan faa den til at gro hvis den kommer helt herover.
Liselotte
4. oktober 2006 at 14:57Det er hun bare, Ella. Tro mig! ;-)
Ella
4. oktober 2006 at 14:47Hey hvoffor?
Liselotte
4. oktober 2006 at 14:21Du er en gris, Lizelotte… altså :-)
Lizelotte
4. oktober 2006 at 14:13Hvor dejligt at tingene går nogenlunde med ham … herfra krydses også – alt andet end ben ;-)
Liselotte
4. oktober 2006 at 13:26Tak Ella – jeg er sikker på, at det hjælper :-)
Anne – når tryksåret er væk, kan han forhåbentlig igen bruge sit korset, som er udvidet en smule og dermed komme op at sidde i en rimelig stol igen, så vi håber det lykkes :-)
Anne Stange
4. oktober 2006 at 12:50Jeg krydser også alt, hvad krydses kan, i fortjener et break, både søn og forældre!
Og hvor er det så dejligt for Alexander, at tryksåret er på retur, men kan det holdes væk så længe han ikke har en ordentlig stol og et ordentligt korset?
Ella
4. oktober 2006 at 12:38Fingre krydses XXXXXXXX :-)
I trænger i den grad til en ferie fra hinanden, det skal lykkes :-)
Liselotte
4. oktober 2006 at 12:21Det gør man, Yrsa :-)
Yrsa
4. oktober 2006 at 11:34Krydser fingre….
Vi fik en enkelt nat UDEN Andreas, men han er lidt sløj så han sov godt også i nat og så kan vi jo lige klare at han er hjemme i stedet for i aflastning.
Engang i mellem TRÆNGER man bare til lige at trække vejret!
Liselotte
4. oktober 2006 at 11:07Tak skal I have. Træerne vokser sjældent ind i himlen, men hvis bare vi kan få en bette stikling til at lykkes, skal vi ikke klage ;-)
Lene KC
4. oktober 2006 at 10:57Åh jeg håber også og krydser alt hvad der kan krydses. Hvor er det dejligt for Alexander, at han er ved at være ovenpå. Varme tanker til jer alle herfra :-)
capac
4. oktober 2006 at 10:57Krydser fingre for jer og lømlen!