Vi har sovet på luftmadras i nat. Jeg bildte mig ind, at jeg skulle dø, men jeg har sovet forbavsende godt. Jeg er udsovet, frisk og klar til at følge familiens luner. Jeg er helt villig til, ikke at ønske noget som helst. Kan jeg få lov til bare at følge med, er jeg tilfreds. Jeg er ude og lader andre tage føringen.
Oline siger Fields. Jeg får kvalme, men undertrykker den, for hendes bror siger ja. Jeg kan udholde det meste lige nu. Det samme kan han tilsyneladende. Jeg tror måske, at stolen kan holde med rigelig gaffa. Vi kommer til at ligne flygtninge fra det tidligere Rumænien, men hvad gør det? Vi er ude i verden.
I aften henter vi mad fra en af vores yndlingsrestauranter fra årene herovre. Vi skal gensmage, svælge og nyde. Vi gider ikke være til besvær, så vi snupper udefra og håber, at vores værter bliver tilfredse. Vi har det herligt.
Mormor hygger med Oskar hjemme på matriklen. De har ingen hastværk med at få os retur. Lad os se. Måske kan vi tage endnu en dag i hovedstaden. Vi krydser fingre…
14 kommentarer
Liselotte
17. oktober 2006 at 10:35Jeg har faktisk dyrket yoga, for et halvt liv siden, men burde da vist genfinde noget af lærdommen fra dengang. Jeg modtager gerne instruktioner, Irene :-)
Irene
16. oktober 2006 at 16:01Liselotte, vi skal vist lige have givet dig en rask lille yogalektion, der virker!
Liselotte
16. oktober 2006 at 09:28Suzy – der var jo helt vildt festligt vejr på Amager i går. Ikke at vi opdagede det, for inde i Fields var der en gennemsnitstemperatur på 22 grader og ikke hverken sol eller skyer i sigte ;-)
Benny – jeg gør. Min lænd slår knuder, så det vil noget, men… jeg lider gerne for et par dage ude i verden ;-)
Benny
15. oktober 2006 at 23:05Liselotte, man dør da ikke af at sove på luftmadras…eller… sov du udendørs???
;o)
suzy Q
15. oktober 2006 at 21:55Hvis I har været i Fields, så har I været et stenkast fra mig :) og vejret var da fint på fest-Amager, ikk? :)
Men man får sådan en summende fornemmelse i hovedet af Fields. Jeg kan holde halvanden time, så er det slut.
Liselotte
15. oktober 2006 at 17:53Den æbletærte er nu slet ikke så ringe endda. Vi elsker den også :-)
Fields er gennemtravet og ungerne er blevet behørigt udstyret. Moderen fik også lidt med hjem, så det var slet ikke så skidt, at det ikke var godt for noget :-)
Ann
15. oktober 2006 at 16:49Hej Liselotte,nu vil jeg ogsaa vaere med !Bagte 2 Applepies sidste week-end for canadisk Thanksgiving.Var heldig at finde Belle de Boscop aebler,saa de blev spist hurtigt.
Ann i Vancouver
Karin
15. oktober 2006 at 14:55Nyd det, nyd det… prøv endda at nyde Fields, hvis ikke det er for meget forlangt.
Marianne – æblepien kom også på bordet her hjemme igår og ikke et øje var tørt! Hvad skulle man gøre uden?! …Fadet var slikket da vi (4 mennersker ;-) gik fra bordet og direkte i seng. Man sover godt på sådan en omgang!!
Liselotte
15. oktober 2006 at 12:56Tusinde tak for tilbud om kaffe, Gitte. I første omgang venter rædslen på Amager ;-)
Gitte
15. oktober 2006 at 12:19Og skal I i Ikea i Århus på vejen hjem, så læg vej om ad arbejdet, I kender vejen…. der er kaffe på kanden :-) Fortsat rigtig god tur!!
Signe
15. oktober 2006 at 11:59Fields på en søndag! – du må være en modig og tålmodig kvinde ;-)
minni
15. oktober 2006 at 11:47kører sgu gerne i Fields hvis det er det der skal til..har aldrig været der..
har en stor kasse til Oline m tøj ring lige
Marianne
15. oktober 2006 at 11:40Ren nydelse, skriver du. Jeg fik lavet den amerikanske æblepie….
Ren nydelse!!!
Du har så mange gode opskrifter, familie og venner nyder godt af og roser. Tak for det, og nyd resten af weekenden
minni
15. oktober 2006 at 11:37ER iI i kbh.??????????????????? jeg vil se jer