Der var kaotisk i midtbyen og jeg burde være klogere end som så, men jeg endte altså midt i køen foran Nordkraft.
En kæmpestor lastbil skulle manøvrere på meget lidt plads, så den havde fået politieskorte og der var både blå blink og almindelig ophidselse, da den skulle vende med hænger og en svedig chauffør, som skulle aflevere svært håndterbart byggemateriale nede på havnen.
Der bygges igennem på havnefronten. Der er en konstant leben dernede, for ikke alene er de i gang med at nedrive og renovere Nordkraft. På det modsatte hjørne ligger det gamle kvægtorv, som også totalrenoveres.
Ude i Rørdal stod de gamle mastodonter. De er fortsat vartegn for bydelen, som rummer villakvarter, men mest af alt, industri, lastbiler og enorme havnerelaterede bygningsværker. Jeg kan så godt lide den ende af byen, men jeg tiltrækkes også af snavs og tung industri, så det er vel ikke underligt, at jeg kan stirre i timevis på det travle liv, som udfolder sig derude i dagtimerne.
Om natten er der skummelt og lidt spændende derude. Det er mange år siden, jeg sidst har været der på den sene side af midnat. Måske jeg snart skulle tage Kenneth med på udflugt.
5 kommentarer
Liselotte
31. oktober 2006 at 16:49Klik på linket i indlægget og læs meget mere, Nadia :-)
Nadia
31. oktober 2006 at 15:11Hvad sker der bagefter, spørger den uvidene københawner…
Adam
31. oktober 2006 at 10:15Os’ i området omkring Nordkraft glæder os! Så skidt med at der er trafik, store lastbiler og sikkert snart også larm, for det der venter bagefter, bliver fantastisk :-)
Liselotte
30. oktober 2006 at 20:17Ja, jeg kan sagtens huske tiden med alle de blåklædte, som ved fløjten væltede ud nede ved havnen. Det var nemlig storslået og ind imellem hjertegalopperende (jeg havde en kæreste dernede) ;-)
Ella
30. oktober 2006 at 19:44Jeg kom også forbi idag – det er kaos.
Og jeg foretrækker helt klart de gamle værftsbygninger og kulhavnen, med de historier de rummede om industrien, frem for KMD’s grimme, kønsløse, hvide kolos, der har fjernet vores fjordkig fra østbyen. Og de gule blokke, hvor grimt kan det mon nå at blive?
Kan du huske, når Værftsfløjten lød til fyraften? Så myldrede det ud med blåklædte mænd, med det karakteristiske hvide “bælte” om livet.
Det var lige storslået hver gang :-)
Kenneth skal da med på udflugt – også ud i Østhavnen, der er stadig atmosfære :-)