16

Anne Frank

Oline bestemte tempoet i Amsterdam. Hun fik lov til at ønske og en af de ting, som hun gerne ville se, var Anne Franks hus, så sådan blev det. Søndag formiddag tog vi traveskoene på og begav os ud i byen, for at trave tværs gennem den, over til Westerkerk langs Prinsengracht, hvor huset ligger.

Der er nok at se på undervejs og vi passerede bl.a. et gammelt hotel, som var kæmpestort og med butikker liggende i stueetagen. Det så lidt forsømt ud, men meget malerisk var det selvom vi hurtigt enedes om, at vi boede meget skønnere, hvor vi boede.

Hotel og Westerkerk

Foran Westerkerk var der opsat kæmpestole og naturligvis skulle Kenneth have et stop i en af dem mens vi andre beundrede kanalen, cyklerne, lamperne og kirken.

Foran Anne franks hus var der lang kø, så jeg skal ærligt indrømme, at det krævede en del tålmodighed, at nå til indgangen, men Oline glædede sig, så selvfølgelig holdt vi ud og vi ventede faktisk ikke særligt længe, inden vi kunne træde indenfor.

Oline er blevet stor. Jeg vidste det vel godt, men det blev så tydeligt på denne tur. En banal ting var, at vi ikke længere behøver at oversætte. Den unge dame klarede sig glimrende på engelsk og allerede ved indgangen fik hun afprøvet sine kundskaber. Det var stort, at opleve hendes glæde ved, at kunne klare sig i udlandet.

Indenfor i huset gjorde bogreolen stort indtryk. Den bogreol, som var skubbet for indgangen til baghuset, hvor Anne og hendes familie holdt sig skjult. Oline var meget betaget at det faktum, at det håndtag hun rørte ved, havde Anne også betjent.

Bogreolen

Vi så lejligheden, som havde huset hele familien og deres venner i de godt to år, de holdt sig skjult. For Oline var det en kæmpestor oplevelse og hun manglede da også kun, at se Annes dagbog, da vi endelig nåede til det sidste rum i huset, hvor den lå udstillet i en glasmontre.

Annes dagbog

Oline var meget fascineret og da vi kom nedenfor i museumsbutikken, for selvfølgelig har de sådan en, lå Anne Franks Dagbog i stakkevis oversat til alverdens sprog. Den danske var der naturligvis også, så der var ikke langt fra syn til plagen og naturligvis fik hun bogen med hjem.

Den aften hørte vi ikke meget til hende og hun er nu halvvejs igennem den. Den genererer masser af tanker om livet og døden, frihed, diskrimination og det at tro. Vi får nogle gode snakke og det er dejligt.

Hun fik en oplevelse for livet, er jeg sikker på og jeg blev klogere på en hel masse, som jeg ikke vidste. Vi gik rigere derfra.

Du vil sikkert også kunne lide