Det er længe siden sidst, men nu kører den…
Assistenten kører trofast og stabilt og det skal den have lov til de næste 20 minutter, hvorefter dejen til brødene skal smides til hævning.
Jeg holder øje. Man kan se på dejen, når den har fået tilstrækkeligt æltning. Lige inden man slår glutenstrengene helt i stykker, skal maskineriet stoppes og når jeg ikke det, bliver det flade og kedelige brød, som er resultatet af anstrengelserne. Jeg er opmærksom.
Opskriften, ja den er der ingen af. Vand, honning, salt, gær og en god mel, så skulle resultatet gerne blive derefter, men vi får se. Dejen skal forvandles til små madbrød og et par enkelte større brød, så vi er klar til at indtage næste uge.
Hvor var det dejligt, at få gang i bageriet igen :-)
8 kommentarer
Liselotte
14. januar 2007 at 18:32Hvor rammer du plet, Claus. Selvfølgelig :-)
Claus
14. januar 2007 at 17:57Hvor er det godt at høre du har gang i bageriet igen.. Der er lissom mere livsmod over hjemmebagt end hjembragt..
Karin
14. januar 2007 at 16:54Jeg må igang! Så lærer jeg vel hen ad vejen hvordan det ser ud når dejen bliver blank og sej… næsten ligesom jyden;-)
Min assistent klarer også æltningen – og jeg kunne ikke drømme om at konkurrere med maskineriet – er vild me det apperatur!
Liselotte
14. januar 2007 at 16:43Huset holdt og jeg påregner, at det står i morgen tidlig også ;-)
Jeg håndæltede også førhen, men mine arme kan ikke længere, så jeg forlader mig også på mekanik og så handler det nemlig om, at være opmærksom og ganske rigtigt ælte grundigt med lidt mel, for til sidst at supplere med resten. Jeg lader ind imellem dejen forhæve nogle timer, inden jeg kommer den sidste mel i, men ikke i dag, hvor jeg kom i gang temmelig sent :-)
Trine Petry
14. januar 2007 at 16:43Hej Liselotte!
ja, der er altså noget ved at have en god gærdej stående og hygge sig på bordet- det kan man næsten mærke fysisk. En stor og god tilfredshed over at have holdt “Kohberg” stangen endnu engang.
Jeg bruger iøvrigt samme “opskrift” som dig, tabte en nisseøl i dejen sidst- det blev bollerne ikke ringere af.
Trine ;o)
Helle Læsø
14. januar 2007 at 16:36Bagte “dine” kardemomme boller igår. Uhmmmm de er dælme så guuue !! Selv min søster, som ikke kan fordrage kardemomme, var vilde med dem.
Der var engang, hvor jeg æltede i hånden, men de dage er forbi (pga mine dårligdomme med hænder), men jeg har heldigvis noget “mekanik” som standin. Men mekanikken kan altså ikke mærke når nok er nok. Men jeg synes, at jeg er ved at lære det. Og de fleste gange lykkes det også. Tror også noget af hemmeligheden er, at man skal lade være med at komme al melet i på een gang.
Håber, Jeres gamle hus holdt til sidste storm. Den eneste gene vi har haft, er “vindpropper” i skorstenen. med lidt røg i stuen, til følge.
Go’ fornøjelse med bageriet og dine andre gøremål.
Helle
Liselotte
14. januar 2007 at 15:37De er også geniale, de boller. De lykkes også altid for mig, så der er vel held ved skidtet ;-)
Åh… hvad skal du kigge efter… det er svært, at forklare præcist, men dejen skal blive blank og sej. Når den er det, er det på tide at stoppe med æltningen og lade den hæve. Jeg lader den efterfølgende hæve over to gange. Første gang i skålen og anden gang formet til brød/boller, men det er vel i grunden ganske normal procedure.
Karin
14. januar 2007 at 15:31Øhh… hvad skal jeg kigge efter mht. de der glutenstrenge? Jeg er god til kager, men ikke til brød – og vil så gerne! Den første gærdej jeg længe har haft rigtig held med er dine kardemommeboller – og jeg slipper IKKE den opskrift ;-)