Vi er så skidt stillet med den far, vi har i huset…
Oline er i gang med en lang, indviklet forklaring og kan se faderen er stået af forlængst, så hun forsøger sig med en mere pædagogisk indgangsvinkel:
– “Jamen… det føles nærmest, som at røre ved et stødhegn…”
– “Et stødhegn?”
– “Ja, du ved… hvis man ved et uheld rører ved sådan et, der er rundt om marker med dyr!”
– “Jeg har sgu da aldrig rørt ved et stødhegn”
Oline, nu med vantro i stemmen:
– “Hvad har du ikke?”
– “Nej! Husk, jeg er opvokset på stenbroen og det er kun 10 år siden jeg første gang så en levende ko!”
Barnet er rystet i sin grundvold og mener der må være bytteret på forældre.
16 kommentarer
Liselotte
2. februar 2007 at 07:27Nogle af os er gode til at huske en smag. Jeg ved f.eks. præcis hvordan et rustent søm smager, eller en vandpyt i baggården ude i Helgolandsgade eller…
Jeg har endnu ikke smagt en vandpyt på Istedgade, men min nysgerrighed på den slags er også falmet med årene ;-)
Trine-Maria
2. februar 2007 at 00:08Hvis jeg kommer forbi lover jeg lige at røre ved et stødhegn – jeg er blevet overbevist af de gode argumenter :-)
Jeg forlanger dog ikke at andre smager på en vandpyt i Istedgade – selv om jeg godt kan lide billedet og har en veninde med en lille datter, som lige er flyttet ind i netop det kvarter :-)
Liselotte
1. februar 2007 at 22:45Jeg er frisk! :-)
Spørgsmålet er, om Kenneth også er det… ;-)
En far (moderen)
1. februar 2007 at 22:44Vi er med på en tur i Østerådalen, skal nok medbringe kameraet så det store øjeblik kan blive foreviget :-)
Liselotte
1. februar 2007 at 19:50Man SKAL naturligvis ikke have rørt ved et stødhegn, men jeg troede faktisk, at det var noget størstedelen af alle unger havde prøvet – uheld eller ej.
Man bliver ikke et “rigtigt” barn af at dumme sig op ad et stødhegn. Der findes ikke “rigtige” børn, men børn og de er heldigvis født nysgerrige og derfor allesammen kloge på de underligste ting. Nogle ved hvordan vandpytterne i Istedgade smager, andre ved hvordan der lugter i en kostald, men rigtige børn er de nu allesammen :-)
En far
1. februar 2007 at 19:38På de fleste marker i danmark kører de på puls, dvs. man får lige et chok og så ellers et lille sekunds tid til at trække nallerne (eller kønsdelene) til sig selv igen. ;)
Hege
1. februar 2007 at 19:34Man rører ved det elektriske gjerdet på samme måten som man legger tungen ned på et jernrekkverk som er frosset ned til 20 minusgrader. Uææææææ!!!! Man sitter fast til noen kommer forbi og heller på varmt vann. Det gjør det sjelden. Så må man bare rykke til…….
Karina
1. februar 2007 at 19:24Sidder og smiler lidt over det med stødhegnet og mindes dengang min mor havde sat sin cykel op af sådan et hegn – og vi er endda fra landet – hun burde vide bedre:-)
En far
1. februar 2007 at 19:22Min morfar var den første, der lærte mig at “teste” stødhegn med et græsstrå. For de uindviede er det en fantastisk måde at blive indlogeret hos alle os, der kigger efter BAG ved træet før vi tisser forbi det.
Trine-Maria
1. februar 2007 at 18:59Og skal måske lige skynde mig at sige, at jeg ikke selv har børn, så det ved jeg ikke en dyt om :-) men de børn jeg kender herinde er altså ikke mere skøre end dem jeg kender på landet :-)
Trine-Maria
1. februar 2007 at 18:58lol – jeg har da heller ikke rørt ved et stødhegn – jeg ved jo at der er strøm i, så hvad er det sjove ved det?
Og metalsmag i munden – hehe – så skulle I da prøve at køre på cykel ud af Amagerbrogade i myldretiden – stødhegn er jo netop ufarlige (og praktiske) fordi de bliver hvor de er (og man “kommer da ikke til” at røre ved sådan et?) – næh biler og busser og andre cyklister i stride strømme – se det er farligt, at røre ved :-)
Og det er da noget genraliserende pjat at børn bliver skøre af storbyen – hvis man ikke slår sig på stødhegn og lugter af ko som barn, så slår man sig da bare på noget andet og lugter af café latte – og man skal da nok få lært at livet bider af og til alligevel?
Jane
1. februar 2007 at 18:40I må ha’ far med ud og røre ved et stødhegn…….. alt andet duer ikke! *G*
Liselotte
1. februar 2007 at 18:15Jamen helt ærligt… hvem fanden har ikke prøvet det med stødhegn? Jeg troede, ligesom Oline, at det var noget vi allesammen havde prøvet mindst én gang i livet.
(Ja, ja… der er jo nogle af os, som er dumme nok til at gentage succesen)
Mette
1. februar 2007 at 17:54Far (og Oline) kan være glad for, at han ikke er opvokset på landet, for så havde han sikkert også prøvet at tisse på et “stødhegn” og det kan få en ungersvend i stødet ;-)
Hilsen
Mette G.
Suzy Q
1. februar 2007 at 17:46Opvokset med stødhegn nægter jeg kategorisk at røre ved noget som helst med levnede el i. Sådan et lap over nallerne gir metalsmag i næsen.
Donald
1. februar 2007 at 17:37Der er også mange små Københavnere, som ikke har set Rundetårn. Børn bliver skøre af at vokse op på “stenbroen”. Måske kan man få åbnet øjnene, hvis man bliver guidet af sin datter?