Dufte bringer mig til eksotiske, triste, regnvåde, solbeskinnede, mørke og lyse steder. På et splitsekund, kan en bestemt duft føre mig afsted på erindringens bølge og jeg tror, at mange kan nikke genkendende til pludselig at befinde sig et helt andet sted alene på baggrund af en duft.
På samme måde kan nogle dufte give mig kvalme, mens andre gør mig sulten på mad, livet eller kærlighed. Dufte kan rumme sanseindtryk af enhver slags og for nogle af os, er det noget af det kraftigste stimuli, vi kan modtage.
Nogle gange handler det, helt banalt, om erindringen om en god gryderet, som så aktiverer sultcentret og gør os urimelige og utålmodige.
Jeg havde lige startet lammegryden og ikke 2 minutter efter den var sat over, stod Oline i køkkenet og sagde “Mmmm”, hvorefter hun spurgte, hvornår vi skal spise. Med udsigt til et par timers tålmodig venten, blev hendes ansigtsudtryk tvært og hendes svar på mit “Vil du have en banan?”, var ikke specielt venligt.
Jeg lader duften sive og håber, at hun kan glæde sig i stedet for fortsat at være sur. Om et par timer er moster her og vi skal spise.
I mellemtiden er der altså masser af frugt til fri afbenyttelse og så får hun endda en ekstra bonus i form af afrydningstjansen senere. Jeg er sikker på, at hun bliver begejstret.
19 kommentarer
Liselotte
15. februar 2007 at 07:11Jeg tror sagtens oksekød kan anvendes. Prøv det :-)
Deborah
15. februar 2007 at 07:08“Stakkels barn” – jeg husker med glæde, hvordan det var at gå og vente på mors mad, da jeg var barn, omend hun ikke kastede sig ud i noget så eksotisk som en lammegryde. Noget af det bedste, var mors hakkebøffer! Du kan tro, hun vil huske tilbage på duftene og mors omsorg med glæde senere i livet, som jeg gør med min mors!
Jeg føler mig bestemt også fristet til at prøve med oksekød – jeg er en af de mennesker, der ikke kan spise lam!
Liselotte
15. februar 2007 at 07:07Så skidt, Britt – hvis det smagte dejligt, var det arbejdet værd :-)
Britt
14. februar 2007 at 23:56Skulle prøve lammegryden idag, men lammet blev til kylling og senere da jeg opdagede, at vi var udgået for bouillon røg der en tjekkisk øl i gryden istedet. En anden ret måske, men det smagte forrygende.
Liselotte
5. februar 2007 at 11:41Susan, du har helt ret. De må jo have et sammenligningsgrundlag ;-)
Sylvia, jeg elsker også kanel. Det er et af mine yndlingskrydderier.
Sylvia
5. februar 2007 at 09:34Mmmmm…..bare å se på bildet, kjenner jeg duften!! Jeg elsker KANEL, både utseendet og duften av det. Til jul pyntet jeg flere steder med et knippe kanelstenger.
Jeg håper at maten smakte :) !
Susan
5. februar 2007 at 09:08Hvis man ikke er en ond mor engang imellem saa ved de jo ikke hvor god en mor man kan vaere ;-)
Liselotte
5. februar 2007 at 08:52Jeg er den ondeste mor, der findes… ;-)
Susan, den smager himmelsk, så det er bare med at komme i gang ;-)
Susan
5. februar 2007 at 08:28Den ser saa laekker ud den lammegryde, jeg tror jeg maa proeve at lave den en dag i denne uge.
kokken på blokken
5. februar 2007 at 08:04Ravnemor;-)
Liselotte
4. februar 2007 at 21:21Ja, det tror jeg bestemt, at man kan, Lene. Prøv det! Og lad os endelig vide, hvordan resultatet bliver :-)
Lene
4. februar 2007 at 21:15Men Liselotte, kan man udskifte lammekødet med oksekød? Synes det lyder så lækkert med bønner og abrikoser, men her hvor jeg bor kan man ikke købe lam nogle steder… Det er jo totalt outbackdarkvestsydjylland.
:-)
Liselotte
4. februar 2007 at 21:10Ella, det bliver godt, men jeg venter fortsat… :-(
Britta, kast dig endelig over den. Den smager pragtfuldt :-)
Britta Thomsen
4. februar 2007 at 19:59Ja hun bliver da helt vild af glæde, ingen tvivl om det :-)
Nu er det ikke første gang du taler om den lammegryde, så den kunne altså være rar at stifte et nærmere bekendtskab med. Det der med dufte må jeg have til gode, for min nuværende forkølelse forhindrer mig i den slags fornøjelse lige for tiden.
Snøft og god aften fra Britta T.
Ella
4. februar 2007 at 19:47Uhmmm, der lyder godt, altså ikke kun bananen ;-)
Liselotte
4. februar 2007 at 19:35Det er jo det. Barnet er i forvejen i fare for at falde om af sult, så i grunden er jeg jo på grænsen til mishandling ;-)
Lizelotte
4. februar 2007 at 19:24Stakkels underernærede barn… ;-)
Liselotte
4. februar 2007 at 19:07Hun må vente… og bananer er der nok af, basta! ;-)
anita n
4. februar 2007 at 19:01Jeg fik et stort smil på læben, da jeg læste at du tilbød Oline en banan mod “før aftensmad sult”!!…Jeg bruger altid selv samme trick, for er der noget der kan få sulten frem i ethvert barn (og voksen) er det duften af god mad.Og god mad tager tid!!!!