Gråvejr og Birch

Der er gråt udenfor. Som i går, starter dagen med at være overskyet og grå, men der er vist håb forude. Jeg håber de kloge har ret, for jeg trænger til at se solen. Jeg trænger også til en tur ind forbi Alexander, så det skal dagen bl.a. bruges til.

Vi er stadig søndagssløve, men det aftager vel snart, så vi kan få os taget sammen og gøre noget, men vejret er ikke specielt befordrende for energien. Kaffen hjælper en smule, men ikke om lysten har indfundet sig endnu. Regnen lurer lige om hjørnet, men vi tror på en opklaring. Vi venter bare.

Jeg har længe villet strikke Rowans Birch og er også startet et par gange, for så at ende med, at pille skidtet op igen. Ikke fordi der var fejl i strikken, men fordi det gik godt til en start og herefter fik lov til at hvile så længe, at det ikke længere var sjovt eller interessant at gøre færdigt.

Nu er jeg i gang igen. Denne gang er det en gave. Det gør en forskel, kan jeg mærke. Der er et menneske, som jeg gerne vil glæde. Det gør strikningen langt mere disciplineret og jeg er godt på vej.

Sjalet er sjovt at strikke, mønstret nemt at finde ud af efter jeg for længe siden oversatte det til dansk og jeg nyder at se det vokse støt og roligt.

Jeg startede den anden aften. Jeg mangler måske en tredjedel nu, så det er til at overskue.

Arbejdet er tungt, fordi det starter med næsten 300 masker på pindene, men jeg har valgt at strikke i noget blødt og let Alpaca, som er nemt at sidde med og så går det faktisk meget godt i kombination med en ADDI rundpind.

Jeg tror resultatet bliver godt. Jeg er sikker på, at det bliver godt modtaget, så jeg kan faktisk slet ikke vente med at få det færdigt, men det handler måske også lidt om, at jeg ikke kan holde ud, at mønstret trækker sig sammen i uklædelige buler, indtil skidtet bliver skyllet op og tørret. Om et øjeblik…