Min forkærlighed for kurveflet er nærmest sagnomspunden. Der er ikke mange i min omgangskreds, som ikke ved, at jeg elsker alt kurveflet og tilmed drømmer om weekendindføring i samme. Kenneth er naturligvis ingen undtagelse.
Han er den nærmeste til at falde i, falde over og falde med alle kurvene. Han er også den, som bander dem langt væk, når han skal finde plads til dem. Han synes i det hele taget, at jeg har rigeligt af skidtet.
Mens jeg tog en lang formiddagslur, som vist nærmest endte med at tage en del af eftermiddagen som gidsel også, var han ude at handle. Han var blandt andet i Netto. De havde kurve på bud…
Nu står der to nye til samlingen. I stedet for at servere varm te, smøre en mad eller bare ynke mig en smule, har han købt to nye kurve til mig.
– Ja, de havde også en samling hæklenåle, som jeg ville have tjekket kvaliteten på, men dem kunne jeg ikke finde og det bomuldsgarn de havde deroppe, turde jeg ikke købe, for det så ikke rigtigt ud, men måske du selv kan senere på ugen…
Jamen jeg klager altså ikke. Ikke det mindste. Jeg sover vist mest lige nu.
17 kommentarer
Liselotte
14. marts 2007 at 13:27Sjaler er dejlige, men der er jo grænser for hvor mange man selv kan bruge, ikke? ;-)
merete
14. marts 2007 at 10:40sjaler i gave er en skøn ting. der er noget særligt over det. har lavet flere i vinterens løb til kvinder der har det godt og som opmuntring til nogle der har det skidt!!!!
ang. kurvene brugte jeg den runde af slagsen, købt i en gavebutik, til at opbevare multifarvede rosenblade i der blev kastet efter mit yndlingsbrudepar. det så godt ud.
Liselotte
13. marts 2007 at 21:00Jeg er heldig, Sylvia :-)
Sjalet er i hvert fald dejligt varmt :-)
Sylvia
13. marts 2007 at 20:44Du er vel heldig som har en slik mann!
Min er også god å ha! Han elsker å handle mat, og vet hva som er bra pris(jeg kjøper alltid til full pris og for dyrt)Når han kommer hjem, lager han middag (gourmet til tider) Og han både støvsuger og rydder i huset.
Jeg vil ikke bytte ham bort, og det burde ikke du heller.
Håper formen er bedre.
Og PS: Det sjalet er bare nydelig, og varmer nok dobbelt siden det er strikket med omtanke.
Liselotte
13. marts 2007 at 18:09Ja, jeg behøver vist ikke klage over manden i mit liv ;-)
Måske vi kunne have en bette forretning med udlejning af omsorgsfuld mand i forbindelse med sygdom… ;-)
Tak for roserne til sjalet, HildeS og for jeres ønsker om god bedring.
HildeS.
13. marts 2007 at 16:22God bedring,Liselotte.
For eit nydeleg sjal du har heklet.
Ho som får det vert nok veldig glad.
Snill mann du har som kjøper fine kurver til deg når du er sjuk:)
Kirsten
13. marts 2007 at 16:00Nøøøøj, han er sød! :-) Kan han lejes på timebasis?!?
Jeg tænker umiddelbart der kunne være penge (og forbedret livskvalitet, ikke mindst…) i det; han kunne være Carl-Nar Møllers modstykke og afholde kurser for de mænd der ikke er opmærksomme på deres koners/kæresters sande identitet, interesser m.v.
Hmm… Kan jeg allerede nu reservere en plads; jeg kender én…… *njaarh, han er såmænd heller ikke så ringe endda* ;-)
Go´ bedring til dig! :-)
Liselotte
13. marts 2007 at 15:35Han er rigtigt sød og kunne jeg klone ham, er jeg sikker på at det ville blive en god forretning ;-)
Irene, der er for lavt til loftet. Jeg HAR forsøgt og blev næsten slået ihjel, da samme mand fik en bule i panden. Der er altså grænser ;-)
Gitte, det var ikke silkegarnet. Det kiggede han også på, men han vidste, at jeg ikke bryder mig om at strikke i silke ;-)
Mie
13. marts 2007 at 15:34Det kan jeg li’ at høre,- en mand der er ordentligt opdraget…..
;-))))
God bedring.
Gitte
13. marts 2007 at 15:23han er sød, :-) og bomuldsgarnet ser nok forkert ud, fordi det er silke…..
Irene
13. marts 2007 at 15:17Og sikken en flot fyr der ville komme ud af det!
Irene
13. marts 2007 at 15:17Ja, det er naturlivis kurvene der er til udstilling på de kroge.
Mht Tinas mandekloningside, så kan jeg skrive under på at den kombi ville være HELT FÆNOMONAL!
Irene
13. marts 2007 at 15:16Jeg kender een der har hængt nogle kroge op i loftet i sit hus, hun har meget meget højt til loftet, der hænger krogene så til udstilling lige ved døren og så snupper hun lige dagsyndlingen på vejen ud ad døren … Ku’ der ikke hænge nogen over det bord, eller er huset for lavt?
Tina - omme i London
13. marts 2007 at 14:52Ehmmm… Liselotte – du og jeg kan goere god forretning, hvis ellers du ved noget om kloning af maend. Jeg skal nok markedsfoere!
God bedring (“,)
Hanne 2
13. marts 2007 at 14:48God bedring til dig, Liselotte.
Endnu en fælles lidenskab, har vi to : alt i kurveflet.
Jeg har også en stor samling af alt brugeligt (og ubrugeligt!), til stor irritation for husbonden ( han er bestemt ikke tilhænger af flet), og jeg KAN ikke lade være med at slæbe til huse. Jeg MÅ eje!
– Det gør det ikke bedre, nu vi er her ved Côte d’Azur, du ved jo nok, hvordan HER er med kurveting?
Nævnte jeg, at vi sidder på altanen i badetøj? :-)
Prøv lige at tage et kig på http://www.unopiu.it nu vi snakker om flet!
Mie
13. marts 2007 at 14:26Han har jo ramt plet… han kender dig og yder optimal Liselotte-omsorg :-) Du er heldig, er du!!
God bedring!
Ella
13. marts 2007 at 14:14Pas godt på ham, for han er guld :-)