19

Engang vil jeg…

Jeg elsker farver. Jeg elsker at jonglere med dem. Jeg kan lide at lade dem være stemningsgivere. Engang havde jeg vægge i køkkenet, som var lilla. På noget af væggen havde jeg malet en farverig frise, som fik folk til at spærre øjnene op. En anden gang kom jeg til at male vores køkken blåt. I et øjebliks energioverskud gik jeg amok med malingen. Jeg er stadig ikke tilgivet.

Jeg trives allerbedst i hvide, enkle rum.

Sådan!

Jeg ejer ikke hvide, enkle rum. Jeg kan undre mig over hvorfor.

En skønne dag om føje år vil jeg bo hvidt, spartansk og uden dikkedarer. Så vil jeg sidde midt i rummet med højt til loftet og med solstriber som eneste dekoration, og dyrke mit indre. I stilhed vil jeg finde vej derind, hvor ingen kommer. Derinde vil ligge små overraskelser, som tages frem. De vil sprænge, som sæbebobler og indeni vil der ligge smag, duft og erindringer om både det gode og det onde. Indeni vil ligge små stumper af drømme, som aldrig er udlevet. Der vil ligge smerte, glæde og tusinde flagrende ord.

Engang vil jeg have både modet og tiden til at kigge helt derind, hvor ingen kommer.

Jeg vil bo hvidt og spartansk.

Engang.

Du vil sikkert også kunne lide