Det blev sent

Morgenmad kan tage tid. Lang tid. Nok endte brødkurven tom, men snakken er slet ikke sådan at stoppe, så det som startede som en rimelig tidlig morgenmad gled over i en frokost, som næsten lige er endt.

De unge gæster er sendt ud i byen med et printet kort over centrum i lommen. De ville ind at se på kernen af Aalborg. Bagefter ville Jasmin gerne besøge Alexanders grav. Til jul, da hun var her sidst, magtede hun ikke besøget derinde, men denne gang lyder hun fast besluttet, så hun fik en forklaring på vejen derud og besked på, at der ikke er nogen her, som bliver skuffede, sure, kede af det eller værre, hvis de ikke når forbi. Den slags skal man gøre, når man magter. Ikke før.

Jeg er ved at nå bunden på mine hamstrede Nettoglas, så jeg overvejede et øjeblik, om jeg skulle lave en omgang Lemon Curd, men solen skinner frygteligt dejligt udenfor og lokkede mig i fordærv.

Jeg endte en smuttur i haven og tænker, at der om et øjeblik er så lunt i krogen derude, at jeg godt kan nyde en kop kaffe i et hjørne med strikketøjet ved hånden.

Der er liv overalt derude. Hortensiaen producerer de smukkeste blonder lige nu og lige nedenunder springer de første knopper. Der er grøde i luften.

Kenneth er stadig syg og derfor ikke to flade og daggamle sild værd, så festen i aften har vi desværre været nødt til at aflyse. Han er lidt oppe, bliver så træt og skidt tilpas og smutter igen i seng og sådan er de sidste dage gået.

Han er hårdt ramt og ikke spor feststemt og jeg har en snert af forkølelse på vej, så jeg befinder mig vist også bedst herhjemme, hvor de unge mennesker sikkert kan overtage husholdningen, hvis vi ikke orker. I hvert fald er en lækkerlur på sin plads for mit vedkommende. Jeg har ikke sovet ret meget i nat, fordi Kenneth har hostet mig vågen med korte intervaller. Han er naturligvis ikke selv vågnet af al hosteriet…

I køkkenet står de smukkeste, sarte tulipaner. Jeg kan slet ikke få nok af dem og er fast besluttet på, at jeg dette efterår skal have lagt nogle løg. Jeg har vist ikke én eneste tulipan i haven og det er i grunden alt for sløjt, men inden er der vist rigeligt andet at tage hånd om og i første omgang bliver det mit behov for et solhjørne på terrassen. Jeg kan slet ikke vente.