Jeg savner hende

Oline er elsket af mange og derfor også godt og vel forkælet. Lige nu er hun i København med mormor. De bor hos Annemette og Heidi og jeg ved, at de har foræret påskeæg i form af en ny Stephen King roman, som hun har ønsket sig længe. Mormor har inviteret på restaurant og er taget ind til staden for at se på butikker med hende og i går tog Oline på Eksperimentariet med sin kusine hele dagen. Hun har det altså helt fantastisk.

Da de skulle derover, ville mormor gerne give hende en oplevelse, som var lidt ud over det sædvanlige, så hun bestilte flybilletter og det var spændende at skulle afsted. Oline har aldrig fløjet. Vores ferier har altid været kør-selv, for vi havde mange hjælpemidler med, så det var helt nyt for hende, at skulle afsted med fly.

Alderen gjorde, at hun bestemt ikke syntes, at det var noget særligt, da de var landet i København. “Det var da fint nok”, var hendes svar på spørgsmålet om flyveturen ikke havde været fantastisk.

I går kom hun pludselig online på msn. Hun ville bare lige…

“Har du hørt det? Vi skal også flyve hjem!”

Jeg tror alligevel ikke den flyvetur var helt uden evner og nu lader det altså til, at moster og Heidi har villet gøre deres hjemtur til endnu en speciel oplevelse, så de skal hentes i lufthavnen 16.15. Jeg glæder mig til at få dem hjem igen, men mest af alt til at se i hendes øjne, at der ikke er overensstemmelse mellem ordene “det var da ikke noget særligt” og den begejstring, som jeg fornemmer.

Det er vanskeligt at befinde sig i landet, hvor Oline navigerer for øjeblikket. At være næsten 13 år er ingen dans på roser. Der er kaos på så mange planer og det er svært at finde ud af, om man er voksen og moden eller i virkeligheden bare et barn endnu. Det er endnu mere vanskeligt, at vise usikkerheden. Det er svært at være den, som man tror andre gerne vil man er. Det er i det hele taget vanskeligt at finde ud af, hvem man er.

Oline har brug for masser af snak. Snak om alt mellem himmel og jord. Alderen gør, at det ikke altid er mor eller far, som er første valg til samtalepartner. Hun har heldigvis mange mennesker, som vil hende, så hun er godt og vel dækket ind på den front, men jeg tror ærlig talt også, at mormor, Annemette og Heidi nu trænger til stilhed.

Lur mig om de to øboere ikke sidder musestille på græplænen i kolonihaven, når klokken er 16.15 og jeg henter min dejlige, men snakkesalige datter og en sikkert udmattet mor hjem igen efter nogle skønne dage med gode mennesker, som sikkert har lyttet… og lyttet… og…

Nu vil jeg gå ind og rydde op på Olines værelse, gøre rent og sætte en blomst på bordet. Jeg glæder mig til at få sludrechatollet hjem igen og det må hun godt mærke.