20

Liv der leves

Jeg har sådan et hjem, som aldrig nogensinde ville kunne tåle en boligbladsfotograf, for der ville være nullermænd, underlige bunker af uensartet beskaffenhed og liv der leves, som det falder for og det ville ikke gøre sig på en rulle film.

Jeg elsker at nusse, indrette, flytte blomster, skabe rammer, som er fine og rene, ordentlige og sirligt velovervejede, men virkeligheden overhaler mig altid indenom og jeg har forlængst indset, at det ikke nytter at give de andre skylden. De bærer den, men bestemt ikke alene, for jeg kan også sagtens selv.

I efteråret blev jeg igen ringet op af en stylist, som gerne ville komme og lave en fotoreportage om mit hjem. Hun ved jo ikke bedre…

Jeg er, med alderen, blevet vældig erfaren i tunnelsyn og kan snildt se igennem og forbi de underligste konstruktioner og dimsesamlinger og egentlig elsker jeg, at vi lever. Overalt.

Planteorgie

Lige nu er bagvæggen nede på arbejdsværelset overtaget af en samling spirende forår og kønt er det ikke. Det ville heller ikke egne sig særligt godt til et boligmagasin, men det er mit og jeg elsker hver eneste spire, selvom placeringen vist kun forekommer logisk for mig.

Måske er det ikke særligt klogt at vande planter på et trægulv, for når jeg svinger vandkanden, kan der nemt forekomme småsøer bagefter, men skidt. Det går nok og jeg er jo egentlig lidt ligeglad bare tobaksplanter, chili, ærteblomster, tomater, agurker, solhat og squash trives og gror og det gør skidtet jo.

Squash

Engang, når væksthuset er blevet en realitet, skal der ikke længere stå planter overalt i huset, men det er stort og pladsen rigelig og jeg ved, at er det ikke planternes paradis er det med sikkerhed noget andet, som heller ikke tåler stilsikre boligmagasinøjne, men det er mit og jeg elsker det.

Nævnte jeg egentlig ikke en klud og en støvsuger tidligere…

Du vil sikkert også kunne lide