Hvert eneste forår, når jeg kører Himmer- og Nordjylland tyndt, sker der den samme forunderlige ting. Jeg bemægtiges af en enorm glæde og taknemmelighed over at få tilbudt endnu et forår og endnu en sommer. Det er en stor gave og livet i sig selv er skrøbeligt.
Det sker hver eneste gang vi når til denne tid på året, hvor jeg er så uendelig heldig, at få lov til at opleve forårets mange ansigter, når jeg kommer viden om i min lille bedstemorbil.
Himlen er høj og alting strutter af livsglæde. Lærken flyver højt til himmels og hilser os allesammen velkommen udenfor igen og så gør det ingenting, at himlen ind imellem farves mørk af truende skyer, for lige bag dem, gemmer solen sig.
Jeg har lige hilst på endnu en af de seje gutter fra landet, hvor man udfordres mere end almindeligt. Han sidder i kørestol og er opereret så mange gange, at jeg ikke længere har tal på det. Han har gentagne lungeinfektioner, spasmer og mavesonde, men han hænger i og når jeg bander – og det gør jeg jo – og så ser ham flække, som en træsko, af grin over min frimodige omgang med modersmålet fyldes mine øjne af tårer.
Tårerne er en underlig blanding af smerteligt savn efter Alexander, som var bedste venner med denne her seje gut og glæden og taknemmeligheden ved, at være til stede lige nu og her.
At være i live og se livet leves med alt hvad det indebærer af udfordringer, er livsbekræftende og det trækker tårer for øjeblikket. Tårer, som rummer glæden ved livet og taknemmeligheden ved at vide, at jeg engang havde en søn ved navn Alexander, som også kunne bande som en havnearbejder og ind imellem sendte kluklatter afsted helt nede fra bunden af maven, så jeg fik gåsehud.
I grunden er jeg et meget heldigt menneske og en tur ud i landskabet får mig ofte til at huske det. Jeg elsker høj himmel og forår.
7 kommentarer
Liselotte
7. maj 2007 at 22:36Og selv tak, Bolette – for det er svært ikke at begejstres i dag :-)
Bolette
7. maj 2007 at 22:28smukt og enkelt og ja jeg har haft den samme følelse idag
hvor taknemmlig jeg er for at være i livet og for dem jeg elsker og foråret og stedet og det hele og hvor meget jeg ville ha elsket at dele med min kære mor som ville ha blevet 78 år idag d. 7 maj
tak for dine ord liselotte jeg er dybt rørt men også tak for glæden og livet og ja det hele
kærlige tanker herfra
Bolette
Irene
7. maj 2007 at 17:56Bette snøft! snøft!
Liselotte
7. maj 2007 at 16:35Jeg har heldigvis mange at dele glæden med – også ham den seje i kørestolen, som er blevet en smuk ung mand, mens jeg har kigget den anden vej et øjeblik. Hans forældre, hans søster, min store og dejlige familie, alle vennerne og så alle de fantastiske mennesker, som strejfer min livsbane hver eneste dag er allesammen en del af glæden.
Jo, det er en god dag :-)
Anne Dyrholm Stange
7. maj 2007 at 14:27Ja, du elsker høj himmel og forår, og 1000 andre ting i livet, vi andre elsker dig og din livsglæde :-)
Glæden ved livet er allerbedst, når den kan deles med de, der fylder hjertet, dem har du heldigvis et par stykker af, og sammen er i også rigtigt gode til at værne om glæden, og dele taknemmeligheden.
Ella
7. maj 2007 at 13:30Lene sætter, som hun er så god til – ord på de tanker jeg havde, Liselotte.
Alexander er med dig overalt og det er som det skal være :-)
Lene
7. maj 2007 at 13:04Det er en skøn tid, og der er højt til loftet. Jeg kan godt forstå, at dit savn blandes med taknemligheden, for når vi har det godt, så længes vi allermest efter at kunne dele det med dem. som ikke er her mere.