Heldigvis er der masser af hjertensfryd at finde her til hverdag, men for et øjeblik siden, blev mit hjerte nu ekstra glad.
Kenneth var kørt på posthuset. Efter ½ times tid vendte han tilbage, med bagsmækken på min bedstemorbil stående åben og et bredt smil på læberne, for han havde en gave med hjem… til mig :-)
Ude i haven står nu et valnøddetræ. Jeg har siden en ferie i Toscana, for mange år siden, ønsket mig sådan et. Med tiden bliver det til et fantastisk smukt indslag i haven, for det ender med at være 20-30 meter højt og med en bred og smuk krone, som vil danne et helt enestående smukt og levende tag lige nede ved køkkenhaven.
Allerbedst af det hele er, at de lover, at det bærer frugt allerede efter to år. Det er jo lige om et øjeblik.
Jeg har mit eget valnøddetræ. Jeg er rig.
17 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Levende valnød
8. maj 2008 at 11:40[…] år ved denne tid, forærede Kenneth mig et valnøddetræ. Det stod og så noget så trist ud, da jeg sidst kiggede til det, at jeg næsten havde opgivet […]
Liselotte
19. maj 2007 at 19:03Trine F, stoffet du nævner hedder juglon. Det er rigtigt, at det er væksthæmmende, men at det ligefrem er nødvendigt at fjerne bladene var jeg ikke klar over. Jeg skal lige overveje voksepladsen en ekstra gang, kan jeg høre… ;-)
Trine F
19. maj 2007 at 18:07Valnødder uhm det er dejligt. Har selv et eksemplar i haven, det var et par meter højt da vi overtog matriklen her i 1993 og nu er det vel omkring 10 m.
Og hold da op hvor det gir’ meget. Sidste år havde jeg på et tidspunkt nødder til tørre over hele stuen, sådan føltes det i hvert fald. Heldigvis har jeg da lært at ordne dem efterhånden de kommer ned, men det tog mig lang tid at nå den erkendelse. Men nu bander jeg ikke over dem mere.
Bladene skal lige som skallerne væk fra jorden/græsset så hurtigt som muligt, da de indeholder et eller andet giftigt stof, der slår anden plantevækst ihjel. Taler af erfaring, da vi de første år var meget miljøbevidste og gravede bladene ned i køkkenhaven. Med det resultat at intet ville vokse i jorden året efter. Så slog vi op på nettet og fandt ud af at der var et eller andet stof i som virkede som plantegift. Kan selvfølgelig ikke huske hvilket. Men siden da er de pænt blevet fjernet herfra i sække.
Sidder lige og tænker på om man måske kunne bruge det til ukrudt !!! For naturligt er det da.
Men det er ikke så slemt et arbejde, for træet smider samtlige blade på en gang når den første frost falder. Og det er jo pænt gjort af det, syns jeg.
Liselotte
19. maj 2007 at 12:07Ja, det er en vidunderlig gave – og det er manden også :-)
Tina - omme i London
19. maj 2007 at 11:52FED gave Liselotte og sikken en dejlig mand! Jeg har selv en mandel – og i aar ser hoesten ud til at blive rigtig god. Jeg skal lige have fundet ud af hvornaar man skal hoeste dem, for de falder sgutte af!
Liselotte
19. maj 2007 at 10:21Jeg glæder mig skam også, Deborah. Du har ret, der går nogle år før det rigtigt bliver smukt, men jeg har tid at vente :-)
Deborah
19. maj 2007 at 10:11Wow, glæd dig Liselotte. Det varer noget før det bliver lige så stort, som det jeg havde i mit hus, men det var et fantastisk træ, som begravede mig i valnødder. Jeg troede, det varede mindst 20 år før de “bar”? Men det må være fremavlet nu så. Spændende!
Tillykke med det, og pris dig lykkelig for sådan en sød og betænksom mand – det må være dejligt at have! Rigtig god weekend til dig!
Liselotte
19. maj 2007 at 09:16Ja, det var da en fantastisk gave at få. Jeg glæder mig til at se det vokse og jo, syltede valnødder er lige mig – søde valnødder på et stykke stærk ost – uhmmm :-)
Hanne 2
19. maj 2007 at 08:33Nu ved jeg, hvad jeg vil ønske mig til min fødseldag!
Jeg elsker valnødder! Tak for inspiration!
:-)
Donald
19. maj 2007 at 00:08Dejlig gave! Godt at der er plads til det:-)
Hønsemor
18. maj 2007 at 23:55Liselotte du er en heldig kartoffel…..
For nogle år siden måtte jeg forlade et sted, hvor mit valnøddetræ
var 40 år gammel.
Heldigvis sender familien mig grønne valnødder, så jeg kan holde produktionen af valnøddesnaps igang, det smager nemlig bedst, når det har stået mørkt mindst 10 år for så er drikken gyldent som rav…… Så glæd dig.:-))))
Bolette
18. maj 2007 at 23:43tillykke og et højt ja du er …Det er vi alle !!!
knus en tvær en der blev lidt gladere at læse dit indlæg igen idag
Alice Ibing
18. maj 2007 at 23:41Anne-Sophies have ligger under et meget gammelt og meget stort “sort valnøddetræ”. Derfor kan jeg ikke andet end synes, at der er smukke..
Mange kærlige hilsner
Alice – mor til englen Anne-Sophie
Gitte J.
18. maj 2007 at 21:05Hjemmesyltede valnødder ?? det er lige dig, ikke ??
Liselotte
18. maj 2007 at 20:52Susan og Solveig, jeg kan slet ikke vente til det vokser sig kæmpestort og smukt. Jeg er helt sikker på, at det bliver smukt :-)
Solveig
18. maj 2007 at 20:48Vi har et stort valnøddetræ i haven.
Det blev plantet da min mand blev født for 55 år siden.
Der er ikke noget bedre, end at ligge og sove til middag under den store krone :-)
Susan
18. maj 2007 at 20:41Valnoeddetraeer er skoenne, smukke og jeg elsker valnoedder.
Christian voksede op med et stort valnoeddetrae lige uden for hans vindue, han er ret heldig :-)